Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Tidligere Instagram-favorit er tilbage: Bringer nye kæmpe-cookies til Christianshavn

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: Mathilde Mågård Hansen
Foto: Mathilde Mågård Hansen

Husker du de famøse bubble waffles med alverdens toppings fra Munchies på Christianshavn, der mere eller mindre overtog hele Instagram for 4-5 år siden?

Dem alle bare skulle have.

Nu er Munchies tilbage på Christianshavn.

Dog ikke med vaffeljernet men helt nye og kæmpe store cookies. Mums!

Gigantiske cookies

Navnet er stadig Munchies og adressen er stadig Torvegade 55, men der er nye sager i disken.

Hej hej til vafler og pænt goddag til de største og mest overdådige cookies, som du længe har set.

Økologiske, friskbagte og helt bløde indeni – lige præcis som de skal være.

De kommer i forskellige varianter som for eksempel chocolate chip/havsalt, hvid chokolade/macademia, havre/rosin og endda en vegansk variant, som også ikke-veganere ville blive meget glade for.

Udvalget kommer til at skifte løbende, og lige nu kan du smage en ‘seasonal’ med chocolate chip og banan.

Prisen er 35 kr. for en cookie, men der er altså penge at spare ved at tage seks for 189 kr.

Her er åbent mandag til søndag fra kl. 12-20, så Munchies er klar til at hjælpe, næsten uanset hvornår dine ‘cookie cravings’ rammer.

Hvad: Cookies fra Munchies
Hvor: Torvegade 55, 1400 København K
Hvornår: Åben alle dage fra kl. 12-20
Hvor meget: 1 stk. for 35 kr. 6 stk. for 189 kr.
Hvordan: Se mere på Instagram her

Del artikel

Andre læser også