Investerer du i fremtiden, hvis du investerer i Bitcoins?


Sikkerhed, transaktioner uden om bankerne og anonymitet er alle fordele ved at benytte Bitcoins som betaling i stedet for klassiske betalingsmuligheder. Der er stor debat om, hvorvidt kryptovalutaen Bitcoin er kommet for at blive eller ej, men det kan ikke længere ignoreres, at Bitcoin og andre kryptovalutaer vil have større effekt på det økonomiske marked i fremtiden.
Når man i pressen hører om Bitcoins, hører man ofte også om mennesker, som er blevet rige på at investere tidligt i den online valuta. Men er det stadig relevant at investere i Bitcoins, eller er det skib sejlet og har efterladt dem, som var for langsomt ude af starthullerne? I og med der kun findes et begrænset antal Bitcoins, kan det menes, at værdien på valutaen stadig kan stige til endnu højere værdier end hvad den er og har været, da der ikke bare kan blive genereret flere Bitcoins.
Hvis man kigger på 2018, har det ikke været et specielt lukrativt år for Bitcoin-investorer, da værdien har været dalende året igennem. Dog har kurven fået et nøk opad på det sidste, hvilket vidner om, at man måske stadig kan nå at investere og gøre sig en god handel. Det er dog noget der kræver nerver af stål og en masse tålmodighed!
Hvis du er overbevist om, at Bitcoin og kryptovaluta er fremtiden, så kan du overveje at investere heri. Det er muligt for alle at investere i Bitcoin via en handelsplatform som for eksempel eToro. Lige meget hvor sikker man er på, at Bitcoin er fremtiden, så er der risici forbundet med at investere i det som med alle andre investeringer. Selvom det lige nu godt kan ligne, at Bitcoin er kommet for at blive, så er der ikke noget, der hedder en sikker investering og risikoen for at miste sine penge er til stede.
Hvis du påtænker at skyde nogle penge i Bitcoins, er det en god idé at bruge noget tid og energi på at blive godt påklædt til, hvordan du bedst muligt investerer i kryptovalutaen, hvilket du kan gøre hos mininvestering.dk.
Kan man sige noget om Bitcoins fremtidige værdi?
Hvis man gerne vil prøve at tegne et mønster over, hvordan værdien af Bitcoins styres, så er det ikke en mulighed. I mere traditionelle investeringer med for eksempel aktier kan man nemmere tegne et mønster over værdien, da man her kan kigge på tendenserne i den pågældende branche sammenholdt med omsætningen i virksomheden samt ledelsen i selskabet.
Deraf kan man sige noget om selskabets fremtidige potentiale for at tjene penge og hermed vurdere, hvad en aktie skal være værd. Selvom det lyder simpelt, så kan det være meget krævende at skulle sætte sig ind i. Derimod er det ganske simpelt at forstå værdien af Bitcoins, men det er til gengæld fuldstændig uforudsigeligt og lidt et sats ville nogle nok mene.
Man kan ikke sige noget rationelt om, hvordan Bitcoins værdi er nu og i fremtiden, da den udelukkende bygger på forventningerne til den fremtidige kurs. Det vil sige, at værdien stiger, hvis folk tror på Bitcoin – omvendt falder den, hvis folk ikke tror på det. Derfor skal man i nogen grad stole på sin mavefornemmelse omkring en potentiel investering i Bitcoin, da det er umuligt at vide, om værdien stiger til det tidobbelte eller tager et drastisk fald i fremtiden.