Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Invitér familie og venner på en god frokost

Af Annoncør
the empty plate on checkered tablecloth
the empty plate on checkered tablecloth

Vi danskere elsker at bænke os omkring et veldækket frokostbord. En god frokost forbinder vi med hygge, nærvær og samvær i mange timer. Tænk bare på de herlige julefrokoster og påskefrokoster, du har oplevet! Tænk på de mange skønne retter, de gode snakke, de løsslupne grin… Men tænk videre – hvorfor ikke samle familie og venner til en lækker frokost en hvilken som helst lørdag eller søndag uanset årstiden?

Hvad er dine livretter til frokost?

De fleste mennesker har en eller flere livretter, som vi bare ELSKER at spise til frokost. Men er det nu sild, fiskefrikadeller, flæskesteg eller lun leverpostej? Skal rødbederne være hjemmesyltede, eller er dem på glas gode nok? Og skal det labre pålæg serveres på hjemmebagt rugbrød eller måske endda surbrød?

Måske tænker du nu: Jeg elsker ALLE danske frokostretter, og hvor ville det dog være rart, hvis der fandtes en lykkepose med + 100 ideer til de allerbedste frokostretter

Hurra! Heldigvis findes der netop en hjemmeside, som både kan inspirere dig til at vælge blandt de mange muligheder inden for frokostretter – og som giver dig alle de gode, gennemprøvede opskrifter. Også på det hjemmebagte brød. Og ganske gratis, naturligvis – det manglede bare.

Alle de gode, gamle, gennemprøvede opskrifter

Sjovt nok (og heldigvis) holder de unge generationer meget af de gode, gamle frokostretter, som vi danskere har smovset i mindst 100 år tilbage. Hvem elsker ikke en sprødstegt ribbensteg med surt? Nystegte frikadeller – både af kalv/flæsk, af kylling og af torsk eller laks?

Sild deler somme tider vandene. De fleste kan dog nok lide en mad med karrysild – ikke mindst toppet med en cremet æggesalat. Men der findes oceaner af spændende sildeopskrifter, som du helt sikkert ikke har prøvet endnu. Hvem ved – måske bliver dildsild eller tomatsild den nye favorit hos hele familien?

En lækker rejesalat kan de fleste nok finde ud af at røre sammen. Spørgsmålet er, om der skal asparges eller grapefrugt i? Nå ja, og svenskerne har faktisk en fantastisk måde at servere en lidt anden rejesalat på… Det er vist også dem, der har givet os opskriften på gravad laks. Men skal der nu snaps i rævesovsen, som skal oven på laksen?

Mundvandet løber næsten, når vi tænker på de danske frokostklassikere: Mørbradbøffer, lun leverpostej, hønsesalat med bacon, roastbeef, en tatarmad med hele svineriet…

Splinternye frokostopskrifter til nye generationer

Som sagt nyder både unge og ældre alle de gode, gamle frokostretter, så lad os dog endelig holde fast i dem.

Men der er altså sket noget, siden farfar var ung. Kloden er blevet mindre, og fra alverdens lande har vi fået en række helt nye retter, som de yngre generationer lige så gerne spiser til frokost som leverpostej med sky.

Tænk bare på nyklassikere som hummus med hjemmebagte pitabrød. Falafel. Shawarma. Kebab. Gyros. For ikke at nævne alle slags sushi.

Mange synes, vi skulle spare på kødet. Eller stoppe helt og kun spise grøntsager – også til frokost. Heldigvis (og naturligvis) er disse nye grønne cravings blevet fulgt op med opskrifter på alverdens salater, bowls, mættende smoothies med mere.

Kort sagt: Invitér familie og venner på en god frokost. Du finder nemt inspiration til enhver smag.

 

Del artikel

Andre læser også