MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Inviterede sig selv på pandekager: The Minds of 99 afvist af rådhus

Af André Bentsen
Nils Brandt inviterede sig selv og resten af The Minds of 99 på rådhuspandekager, men rådhuset afviser. Foto: Peter Sindahl
Nils Brandt inviterede sig selv og resten af The Minds of 99 på rådhuspandekager, men rådhuset afviser. Foto: Peter Sindahl

“Hvis man vinder en sølvmedalje i fucking håndbold, kommer man på rådhuset. Men tre gange Parken? Nej, det er derfor, jeg ikke kan lide politikere,” sagde forsangeren fra The Minds of 99, Niels Brandt, den første aften bandet fyldte Parken med vidunderlig musik.

Det gjorde de tre dage i streg, og så behøver man ikke sætte sit rampelys under en skæppe.

I hvert fald ikke, hvis man er The Minds of 99, der arrogant eller livsgladt inviterede sig selv til pandekager på rådhuset.

I ved, ligesom Jonas Vingegaard, Andreas Mogensen og alle mulige andre danske mestre har været.

Blandt publikum blev flere medlemmer af borgerrepræsentationen grebet af eufori og inviterede straks det danske top-band til den historiske spise med den hemmelige opskrift.

“I kommer bare,” og “Det er en stående invitation,” skrev socialdemokrater eksempelvis på både Facebook og Instagram i en god mening og taggede flittigt bandets profil. 120.000 københavnere var angiveligt enige med dem der midt i det limefarvede menneskehav.

De havde dog lige glemt at spørge chefen.

For selvom overborgmesteren siger nej til at kommentere på sagen, så oplyser Økonomiforvaltningen, at man allerede har afvist The Minds of 99’s forespørgsel.

“Officielle modtagelser på Københavns Rådhus må ikke understøtte kommercielle formål, og skal altid have et fagligt relevant og kommunalt formål med særlig betydning for København,” skriver Økonomiforvaltningen til MigogKbh.

Del artikel

Andre læser også