MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Netop meldt ud: Irma lukker alle butikker

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt

Efter mere end 136 år er det slut med Irma og ikke mindst den velkendte Irma-pige.

Fra 1. april lukker Danmarks ældste dagligvarekæde, Irma.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

Lukningen af Irma-butikkerne er en del af en større omrokering i Coop.

Nu skal de største butikker fra Kvickly, SuperBrugsen og Irma samles i én butikskæde under navnet Coop, og den bliver landets største.

De første butikker i den nye kæde åbner efter sommerferien i år.

“Vi står midt i en tid, som vi aldrig har oplevet før i hverken branchen eller Coop. Efter at have leveret rekord-resultat i 2020 og rekord-omsætning i 2021 har vi set en ekstrem ændring i kundernes indkøb det seneste år, hvor de flytter mere indkøb over i discount, og generelt køber færre og billigere varer,” siger Kræn Østergård Nielsen, administrerende direktør i Coop, og fortsætter:

“Samtidig er vi ramt af prisforhøjelser fra leverandører, som vi langt fra, har fået hjem i vores priser til kunderne. Sammen med eksplosive stigninger i energiomkostningerne, har det medført et meget stor fald i indtjeningen, og vi forventer det dårligste resultat i Coops historie, et underskud på et stort, trecifret millionbeløb.”

Coop går nu fra at have haft otte kæder til at have tre.

Irma-brandet overlever

Irma har indtil nu været en kæde, der primært har været at finde i København.

Men nu, hvor Irma-butikkerne lukker, bliver Irma i stedet til et landsdækkende mærke, hvor et større antal unikke Irma-varer vil kunne fås i alle Coop-supermarkederne

Af de 65 Irma-butikker konverteres de ni største til den nye Coop-kæde, 28 til 365discount og de 11 mindste til Brugsen, mens 17 lukker.

”Det er en beslutning, der smerter os dybt. For vi har enorm respekt for den stærke kultur i Irma, den enestående medarbejder-indsats og de mange kunders loyalitet og varme følelser for kæden,” siger Kræn Østergård Nielsen og tilføjer:

“Men vi må desværre konstatere, at markedsgrundlaget ikke længere er til stede for Irma som selvstændig kæde: Kunderne går mere og mere i discount og Irma har større og større underskud. Samtidig er kæden nede i en størrelse, hvor det gør det vanskeligt at udvikle unikke varer, som er et af kædens særpræg.”

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien