Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Især to steder får hjælp: ”Lastvogne skal køre skrald væk fra Søerne i pendulfart”

Selvom forvaltningen har fået ekstraordinært mange penge til at gøre rent i Søerne det seneste år, er der tilsyneladende intet sket. Nu skal et nyt budgetforlig sikre, at det sker. Foto: André Bentsen
Selvom forvaltningen har fået ekstraordinært mange penge til at gøre rent i Søerne det seneste år, er der tilsyneladende intet sket. Nu skal et nyt budgetforlig sikre, at det sker. Foto: André Bentsen

Der blev drømt stort om Søerne før årets budgetforhandlinger på rådhuset.

Mere vand, nyt renseanlæg og mere gennemstrømning kunne indenfor nogle år sikre så lækre søer, at man, måske, kunne havde lyst til at bade i dem.

Drømmene står i skarp kontrast til det syn og den lugt, der hver dag møder titusinder af københavnere, når de går eller løber ved Søerne, der stinker og er fyldt med skrald. Men forhåbentlig en lille smule mindre næste år.

Radikale har i budgetforliget nemlig ifølge Emil Moselund Østergaard (Rv) sikret enighed om at afsætte midler til at videreføre ekstraordinær renholdelse af Søerne i Indre By i sommerperioderne de næste fire år.

Sådan var det dog også i år, uden nogen som helst form for mærkbar effekt.

”Men det vil ændre sig nu, hvor forvaltningen er blevet skarpere på, at også organisk affald skal fjernes,” håber Emil Moselund Østergaard.

Han gik til valg på at få skabt et bedre liv og klima omkring, det han kalder for Københavns pulserende lunger. “De skaber ilt for dem, som vandrer omkring dem, og fungerer som et pusterum for alle københavnere. Derfor er det sindssygt vigtigt, og jeg er superglad for, at jeg med mit mandat har sikret én million kroner til indsatsen,” siger Emil Moselund Østergaard.

Drømmer om faste lastvogne med skrald

Han håber, at københavnerne denne gang vil kunne se effekten af at pengene bliver brugt godt.

“Igennem midlerne skal der på ugentlig basis og gerne i pendulfart køres lastvogne væk fra søkanterne efter en gennemgående og gennemgribende halvårlig sommerindsats, for at fjerne organisk og ikke-organisk materiale fra søernes overflade,” siger han og tilføjer:

”Særligt omkring Dronning Louises bro og Østerbro finder vi store samlinger af særligt ikke-organisk materiale. Med både døde dyr, algeslam og samlinger af afføring fra dyrelivet. Det kan Københavnerne altså ikke være tjent med.”

Af forliget kan man læse, at den maskinelle opgrabning og bortkørsel af sammenfiltret grøde og affald hovedsageligt vil ske i de søhjørner, hvor vinden skubber materialet sammen – eksempelvis ved Østerbrogade og Fredensbro. Den form for renhold er dog besværlig ved Dronning Louises Bro på grund af højdeforskelle mellem vand og bro.

”Her vil der i stedet, efter behov blive indsamlet affald fra en gummibåd,” står der om indsatsen, der forventes at efterlade Søerne renere end politikerne har vedtaget, de skal være.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.