Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbningsfest i Jægersborggade: Spis gourmet-is til 5 kroner

Af Kaspar Mørk Arianto
Foto: ISTID/Facebook
Foto: ISTID/Facebook

For mange af os, er en god is også lig med ditto barndomsminder.

Smagen af fordums somre med strandsand i håret og kølig kærlighed serveret på pind, i vaffel eller bæger.

Nina og Anniken fra ISTID i Jægersborggade er dog mere kendt for at kigge fremad end tilbage. De fejrer – med egne ord – bæredygtighed i stedet for nostalgi, innovation i stedet for tradition og nysgerrighed i stedet for regler.

Læs også: Nyt sted på Kgs. Nytorv er en gave til din mave (og din Instagram)

”Hvad pokker betyder det?”, tænder du måske, hvis du endnu ikke kender den højteknologiske is-pusher i en af Københavns hyggeligste gader.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af ISTID – BEST ICECREAM IN TOWN (@istidkbh) den

Tilberedes ved -196 grader

Jamen det betyder kort og godt, at du vælger din foretrukne smag, og så bliver isen rørt fra bunden i en mixer ved hjælp af flydende nitrogen. Den slags har nemlig en temperatur på minus 196 grader.

Den flydende nitrogen giver isen en lækker tekstur, ligesom al smagen fra ingredienserne bevares ved den pludselige nedfrysning.

Derudover ser det bare skide fedt ud, når din yndlings-is kommer til verden i en frostkold røg, der stiger op fra en snurrende, pastelfarvet KitchenAid.

Fik vi nævnt, at det hele selvfølgelig er økologisk?

Læs også: Landets mest romantiske Afternoon Tea lander i Kongens Have

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af ISTID – BEST ICECREAM IN TOWN (@istidkbh) den

Åbningsfest på lørdag

Lørdag den 16. marts holder ISTID åbningsfest for forårssæsonen 2019.

Det bliver startskuddet til femte sæson for Nørrebro-darlingen, der for et par år tilbage hentede en solid investering hjem i det populære DR-program ‘Løvernes Hule’.

Til åbningsfesten kan du få en lille is for symbolske 5 kr. mod de normale 32 kr. Tilbuddet gælder i tidsrummet 12 til 19.

Hvad: Is til 5 kr. hos ISTID
Hvor: Jægersborggade 13, 2200 København N
Hvornår: Lørdag den 16. marts 2019 kl. 12-19
Hvor meget: 5 kr. for en lille is
Hvordan: Læs mere via dette link

Del artikel

Andre læser også