Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Iværksætter under Corona: Kunderne har hjulpet os igennem

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Det sidste år har været svært for de fleste erhvervsdrivende, men især for de mindre virksomheder.

Frederikke Schmidt står bag de populære, håndlavede sko, Roccamore, som hun selv har bygget op fra bunden af.

På trods af et svært år, så er det alligevel lykkedes for Frederikke og hendes høje hæle at komme igennem en verdensomspændende pandemi – og det skyldes i høj grad en vanvittig opbakning fra hendes kunder.

Foto PR

Fra bachelor-opgave til kæmpe succes

Historien om de behagelige, højhælede sko til kvinder starter dengang Frederikke Schmidt var studerende på KEA i København.

Hendes daværende bacheloropgave handlede om at bygge et skobrand, som ikke gik på kompromis med komfort og bæredygtighed.

Hverken lærer eller eksaminator kunne se et marked for skoene, men det fik ikke Frederikke til at give op.

Med hjælp fra et kickstarter project og crowd funding fik hun nemlig produceret sine første 300 par Roccamore-sko i 2015.

”Vi har kunder over hele Danmark, men rigtig mange i København. Det var så vildt før gang, at jeg så en dame på cykel med mine sko på. Jeg blev helt befippet og måtte simpelthen tage et billede,” fortæller hun med smil i stemmen.

Siden da har projektet om verdens første behagelige høje hæle taget fart, og på bare fem år er Frederikke gået fra at producere 700 par sko til 18.000 par.

Foto PR

Høje hæle med endnu højere ambitioner

For Frederikke handler de høje hæle om komfort – men det er også lige så meget et spørgsmål om indstilling.

”Alle kvinder vil gerne have noget lækkert at have på. Vores kundekreds er virkelig bred og spænder lige fra pædagoger til kvindelige topchefer,” forklarer Frederikke.

Og er du en kvinde, så kender du formentlig følelsen af at bære de høje hæle.

”Jeg vil gerne frem til et sted, hvor kvinder tør at tale højt om deres ambitioner. Vi kvinder har sådan en dårlig vane med at underspille os selv.”

Ikke at de høje hæle redder alt, men de kan være et skridt på vejen.

”De høje hæle giver en form for selvsikkerhed, og jeg vil gerne bidrage til, at vi får flere kvinder, som tør stå op for dem selv. Mine sko er lavet til at sparke nogle døre ind!” fortæller Frederikke med et lille grin.

Især på Facebook får Roccamore dagligt kæmpe opbakning af kunder, der deler billeder, gode råd og anbefalinger, og senest har 2.400 Roccamore-fans deltaget på en gåtur rundt i København i forbindelse med en ny sko-kollektion.

”Jeg tror mange kvinder kender det med, at man kigger sig selv i spejlet hele tiden. Og uanset hvordan du har det eller hvordan tøjet sidder – så passer dine sko altid.

Det er en følelse, jeg gerne vil være med til at bidrage til,” fortæller hun.

Foto PR

Kæmpe opbakning fra loyale kunder

Roccamore har i dag tre butikker i Danmark: én i København, én i Aarhus og én i Lyngby.

Netop butikken i Lyngby var netop blevet overtaget, da landet lukket ned i marts sidste år, og skulle Frederikke Schmidt klare sig igennem – så var det tid til at tænke ud af boksen.

”Vi skulle lynhurtigt tænke i nye baner. Hvad i alverden kunne vi gøre for stadig at følge med?” fortæller Frederikke om perioden.

Hurtigt blev der sat nye initiativer i værks, så man blandt andet kunne få sko leveret derhjemme med cykelbude om aftenen, udskyde betalingen online op til en måned, og så kunne man booke butikken helt alene.

”Vi er på en måde født ind i, hvad vores kunder gerne vil have. Vi designer jo de sko, som de efterspørger. Kunderne tog helt vildt godt imod alle vores initiativer, og butikkerne var næsten fuldt bookede hele tiden,” fortæller Frederikke.

”Flere har skrevet til mig, at de netop har købt sko nu for at hjælpe os igennem krisen, selvom det måske ikke var noget, de havde planlagt. Deres støtte betyder helt vildt meget for os.”

Det er tydeligt at mærke på Frederikke, at den kæmpe opbakning har været en smule overvældende på den gode måde.

Foto PR

”Lige nu arbejder vi på at flytte hele oplevelsen online. Du kan få sendt skoene hjem, og så kan du prøve dem sammen med én af vores butikschefer på video.

Det er mega populært, og lige nu har jeg tre mennesker, der arbejder med det fuldtid,” fortæller Frederikke om fremtiden for hendes succesfulde iværksætter-projekt.

Hvad: Roccamore
Hvor: Butik i København, Lyngby og Aarhus eller online lige her
Hvordan: Læs mere om Frederikke og hendes vilde rejse her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også