Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Jagten efter lejebolig i København

Af Redaktionen
New Rental Apartment Moving In. Caucasian Men Carrying Cardboard Boxes with Personal Stuff.
New Rental Apartment Moving In. Caucasian Men Carrying Cardboard Boxes with Personal Stuff.

3 tips til boligjagten, der sikrer dig et godt og billigt sted at bo

Hvad kan man ønske sig af en lejlighed i København – ja, lad os se! En overkommelig husleje, ordentlige faciliteter og god plads – og ikke mindst en god beliggenhed i forhold til job, venner og ikke mindst byens tilbud!

Uanset om det er første gang, du skal flytte til eller rundt i København, eller om du har erfaring med den svære boligjagt, så ved du helt sikkert, at man nok aldrig får alle 3 kriterier opfyldt! Det københavnske boligmarked er en hård nød at knække, og er du ude efter en lejebolig, står du ofte ved siden af 50 andre ansøgere eller et godt stykke nede på boligselskabernes livslange ventelister.

Men du skal ikke give op, for der er lejeboliger nok i byen – det handler blot om (om)prioritering.

1. Beliggenhed, beliggenhed… by-udvidelse!

Når man tænker på København, så tænker man ofte på de store attraktioner i centrum og de mest ikoniske kvarterers seværdigheder. Men hvor meget bruger du egentlig disse steder i din hverdag? København er en by, der udvider sig konstant og transportnettet bliver bedre og bedre, så det giver efterhånden ingen mening at tale om, at noget er “mere” København end noget andet.

Der findes et væld af fine steder i byens mange forstæder, hvor du både har kort til tog, metro og bus – og hvorfra du ofte kan cykle ind til centrum på max 30-40 minutter. Skal du begynde eller går du allerede på en uddannelse, kan du jo overveje, om det egentlig ikke giver god mening at bo tættere på dit uddannelsessted end de hotte steder i brokvartererne. Arbejder du i Valby, hvorfor så ikke flytte til forstæder som fx Hvidovre, Rødovre eller Vanløse, hvor der findes alle de gode, billige og ikke mindst oversete lejeboliger i København.

2. Tænk ud af boksen og opgradér selv boligen

Prioriterer du særligt, at lejligheden er godt indrettet og har gode faciliteter, er der meget du selv kan gøre. I et lille køkken, som nærmest er et uomgængeligt vilkår for mange københavnske lejligheder, kan der være meget karrigt med plads. Tænk derfor i at sætte smallere hylder eller skabe op, gerne så højt op mod loftet som muligt. Invester i nye, kompakte køkkenmaskiner, fx en smart elkedel af et lille design, et handy kogeplade-par og en lille kombiovn. Så kan du sige farvel til det store bøvlede komfur og i stedet få en lækker stor spiseplads i køkkenet.

3. Tænk strategisk når det kommer til transport

Alle vil vel ønske, at arbejdet eller skolen lå lige om hjørnet, så kan skrue ned for transporttiden. Det går dog i opfyldelse for de færreste, og mange sætter faktisk også pris på en god morgencykeltur eller en rolig morgen i toget, hvor man langsomt kan vågne til en ny dag. Ved at undersøge forbindelserne til bl.a. den nye metroring og Københavns velfungerende s-tog og busser, kan du lægge en god strategi for, hvilke forstadsområder, der giver dig en udmærket transport til og fra de daglige gøremål.

Og husk: Det, at du sparer på udgifter husleje, gør, at du får råd til at faktisk at bruge alle byens attraktioner!

Del artikel

Andre læser også