Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Japansk te og lyserød roulade: Kom med til forårsfest hos byens eneste japanske tehus

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Kan du heller ikke få nok af de lyserøde, japanske kirsebærtræer i fuldt flor, så har vi fundet et event lige i din ånd.

For byens eneste japanske tehus inviterer nemlig til Sakura-fejring, der både indebærer god te og lækker lyserød roulade – selvfølgelig!

Du finder tehuset MUJI på toppen af Illum, og du kan være med helt indtil d. 1. juni.

Foto PR

Japansk picnic på fjerde etage

I Japan fejrer de Sakura, som er blomstringen af kirsebærtræerne i foråret.

Når træerne står i fuldt flor, mødes familier, venner og kærester under de lyserøde blomster for at nyde skønheden og en medbragt picnic.

Nu kan du gøre næsten det samme i København.

På fjerde etage af Illum ligger MUJI TeaHouse, og du kan både nyde sagerne i deres hyggelige café eller på den flotte tagterrasse fyldt med planter og en vild udsigt over Storkespringvandet.

Menuen står på klassisk Sakura-te og lyserød kirsebærroulade.

Den japanske Sakura-te er en sencha te tilsat kirsebærblomstens blade.

Teen har en fin, sødlig og rund smag. Hertil kan man sætte tænderne i en lyserød kirsebær-fortolkning, af den klassiske matcha-roulade.

Teen koster 60 kr. og Sakura-rouladen 40 kr.

Hvad: Japansk forår hos MUJI TeaHouse
Hvor: Illum 4. sal, Østergade 52, 1100 København K
Hvornår: Sakura kage og te alle dage fra 10-20 frem til 1. juni
Hvor meget: Sakura sencha te 60 kr. Sakura-roulade 40 kr.

Del artikel

Andre læser også