Vild oplevelse: Pludselig stod Johnny Depp på scenen i Amager Bio

Han er en af verdens mest omtalte skuespillere lige nu.
Johnny Depp blev ikke mindre populær efter han vandt en meget offentlig retssag mod ekskonen Amber Heard, og retssagen har i hvert fald ikke taget kræfterne fra skuespilleren.
Lige nu er han på turné med sin gode ven Jeff Beck, der grundet Johnny Depp pludselig spiller for udsolgte sale alle vegne.
I aftes kom turen så til Amager Bio. Det kan virkelig lyde ekstraordinært, at selveste Johnny Depp pludselig stod der på scenen på Amager, hvor der maksimalt var plads til 1500 koncertgæster.
Men hysteriet udenfor og ikke mindst indenfor gjorde det tydeligt, at denne tirsdag aften var der en helt særlig gæst i København.
Ventede bare på Depp
Jeff Beck startede koncerten med at nyde opmærksomheden alene i godt tre kvarter. Men det var tydeligt, at en stor del af publikum blot ventede på trækplasteret.
Da Johnny Depp så kom på scenen, så blev mobiler hevet frem og kåde kvinder råbte alt hvad de kunne til Pirates of the Caribbean skuespilleren.
Johnny Depp var som sådan faktisk habil og god på guitar og til at synge. Han så ud til at nyde tiden på scenen sammen med Jeff Beck.
Efter koncerten var der nærmest massehysteri ude ved Amager Bio, hvor alle forsøgte at få et glimt af superstjernen.
Han virkede cool, skrev et par autografer og vinkede da han flankeret af store bodyguards gik ind i bussen.
I aften spiller Jeff Beck og Johnny Depp så i Randers.
Vis dette opslag på Instagram