Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Jul hos Nyhavns Færgekro: Drag Queen-banko og hyggelig fællessang

Af Mathilde Mågård Hansen
Nordisk Mesterskab i sild Foto: Nyhavns Færgekro
Nordisk Mesterskab i sild Foto: Nyhavns Færgekro

Når man bor i København, så er der altså intet, der er så julet og hyggeligt som et besøg i Nyhavn.

Èn af vores allerhøjst elskede restauranter langs vandet, Nyhavns Færgekro, har i år lavet et helt særligt juleprogram, der med garanti får dig til at trække på smilebåndet.

De inviterer nemlig indenfor til både Drag Queen-banko juleedition og fællessang og live musik.

Drag Queen-banko juleedition

Kom med til en omgang festlig og farvestrålende julebanko i selskab med Miss OTB torsdag d. 3. og torsdag d. 10. december.

Miss OTB styrer slaget som aftenens banko-bitch og julemanden er ved klaveret – bliver det meget bedre?

Skyl hele herligheden ned med Nyhavns Færgekros storslåede julefrokost-menu med hele tre serveringer.

Glæd dig til den helt klassiske julemenu med sild, fiskefilet, ribbensteg, lun leverpostej, frikadeller og selvfølgelig risalamande.

Aftenen koster 395 kr. pr. person og det er inklusiv hele julemenuen og tre bankoplader.

Skal det være hele pakken, så kan I også tilføje en drikkepakke med alt det øl, husets vin, vand og kaffe du kan drikke hele aftenen for 395 kr. pr. person.

Der er lagt i kakkelovnen for en hylende morsom julefrokost, og der er selvfølgelig også flotte julepræmier til de heldige

Corona-venlig julefrokost med dine nærmeste

Er årets store julefrokost med familie og kollegaer aflyst, så byder Nyhavns Færgekro også indenfor til en Corona-venlig én af slagsen lørdag d. 12. december.

De har sørget for musikalsk underholdning, pakkeleg og en overdådig klassisk julemiddag.

Pianist og sangerinde, Lone Selmer, og sangerinde, Ann Farholt, står for underholdningen hele aftenen. Glæd jer til fælles julesang, julehistorier, klippe klistre og små julekonkurrencer.

Menuen mangler ingenting – den klarer nemlig både fisken, stegen med brunede kartofler og både ost og risalamande til dessert.

I skal igennem i alt tre serveringer med den lækreste julemad.

Prisen er 395 kr. pr. person og der kan købes en fuld drikkepakke oveni for samme pris.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også