Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Jul på Byens Kro: Hvem er klar til dødsgløgg med finsprit

Af Rasmus Kramer Schou
Byens Kro Dødsgløgg København PR Foto
Byens Kro Dødsgløgg København PR Foto

Glem lunken rødvin med rosiner og mandelsplinter.

Nej, gløgg er for nisser.

Dødsgløgg er for dem, der mener det alvorligt.

Igen i år kan man få sig en ordentlig redwood-kæp i juleøret. De fire søndage i advent serverer Byens Kro nemlig en hardcore udgave af den klassiske juledrik.

Læs også: Guide: Her er der hyggelig varm pejs i København

Gammelt brændevinsbrænderi
Byens Kro i Møntergade er magisk på sin helt egen måde. Her bliver hverken serveret mojitos, og generelt ikke givet en fuck om særlig meget.

Men Byens Kro er et brunt værtshus, så fint som de kommer. Smadret, levet og brugt. Hvor bartenderen kan røverhistorier og med ægte kunst på væggene.

Byens Kro startede faktisk helt tilbage som brændevinsbrænderi i 1783 og har været værthus lige siden.

Læs også:Guide: Her får du den gode stegt flæsk med persillesovs i København

Byens Kro Dødsgløgg København PR Foto

Skønheden og udyret
Facaden er ikonisk i det københavnske bybillede.

Gul og fuldkommen overtagget – og om sommeren med den smukkeste lyserøde rosenbusk til venstre for døren – for ligesom at understrege symbolikken om at det smukke sagtens kan findes i det upolerede.

Hvert år producerer ejeren af Byens Kro, Ralf Simon Larsen, sin egen rebelske gløgg – den såkaldte dødsgløgg, som nærmest er blevet kult.

Læs også: Det skal prøves: Så er der champagne-bingo i København

Byens Kro Dødsgløgg København PR Foto

96 procent julehumør
Normalt er rødvin hovedingrediensen i gløgg, men ikke her.

Ralf går nemlig lidt mere hårdt til værks.

Han sætter mandler og rosiner i 50% cognac og 50% finsprit i et år.

Og hvis du ikke lige er retsmediciner eller rengøringsassistent og kender finsprit, så er det stille og roligt 96 procent alkohol.

Så er der noget hjemmelavet essens og alle disse herligheder bliver toppet op med god portvin.

Skål og go’ jul.

Læs også: Helt genial kombi: Kom med til øl-yoga

Hvad: Dødsgløgg
Hvor: Byens Kro, Møntergade 8
Hvornår: Søndag 1., 8., 15. og 22. december kl. 14-02

Læs også: Ny skøjtebane åbner i hjertet af København

Del artikel

Andre læser også