Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Øl ad libitum og lækker menu: Hold julefrokosten hos Nørrebro Bryghus

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Har du heller ikke planlagt årets julefrokost endnu, så er her et godt forslag.

Nørrebros helt eget bryghus holder nemlig deres egen både til frokost og til aften, og den er naturligvis med deres gode øl ad libitum.

Du kan også være med i det virtuelle pakkespil, hvor præmien er snaps til hele bordet under middagen – skål!

Nørrebro Bryghus Foto PR

3-retters julemenu med øl ad libitum

Alle dage indtil juleaften byder øl-pionererne fra Nørrebro indenfor til julehygge med 3-retters aften julemenu og øl ad libitum i 2 timer for bare 395 kr. per person.

”Det er jo et specielt år i år, hvor mange folk ikke kommer til at mødes til de store firmajulefrokoster, men vi ønsker stadig at folk skal have mulighed for at hygge sig i julen, uden at skulle tømme sparegrisen.

Vi inviterer derfor til en aften, hvor man får dejlig mad og mulighed for at gå på opdagelse i vores fadølssortiment, hvor vi har 14 øl at vælge imellem,” fortæller restaurantchef på Nørrebro Bryghus, Lene Rasmussen.

De 3 retter dufter selvfølgelig langt væk af jul, men du kan godt glemme alt om tung flæskesteg og brun sovs, da de dygtige kokke fra Nørrebro disker op med juleklassikere med et moderne touch.

Glæd dig til braiseret svinekæber med selleriskum og syltet selleri til forret, mens hovedretten byder på stegt andebryst med bl.a. andekroket, saltbagt rødbede og knuste kartofler.

I skal ikke snydes for risalamande til dessert, men den kommer denne gang i en skum med sticky toffee, kirsebær og brændte hasselnødder.

Vegansk julemenu Foto PR

Vegansk julefrokost

Nørrebro Bryghus vil gerne byde alle indenfor til en hyggelig julefrokost fyldt med gode smage.

Derfor har de også en vegansk version af deres populære julemenu.

Til forret er der confiteret selleri med selleriskum og jordskokkechips, og hovedretten byder på en lækker løgtærte med trøffel, persillerod og saltet rødkål.

Desserten kan du dele med dine kødspisende kompagnoner, for du skal nemlig sætte tænderne i samme lækre risalamande skum med sticky toffee.

Foto PR

Frokost med smørrebrød, dessert og øl ad libitum

Har du lyst til at mødes i dagtimerne, disker bryghuset også op med en speciel julefrokost menu, hvor I bliver forkælet med et smørrebrødsbræt med 4 stykker, dagens trifli og øl ad libitum i 2 timer.

Hele paletten til kun 395 kr. per snude.

”Smørrebrød er en stor del af den gastronomiske scene i Danmark, og der er mange traditioner forbundet med det danske smørrebrød.

Derfor har vi lavet et smørrebrødskort, hvor vi i høj grad fokuserer på danske råvarer, og har givet nogle af smørrebrøds-klassikerne et moderne touch,” forklarer køkkenchef, Morten Jesper Rasmussen.

I kan glæde jer til at sætte tænderne i alt fra sildemad med havtorn og den klassiske roastbeef til vegansk kikærtesalat eller rødbedetartar.

De 4 udvalgte stykker på smørrebrødsbrættet varierer fra dag til dag men er altid delt i 2 serveringer.

Smørrebrødene skylles selvfølgelig ned med iskolde økologiske specialøl samt bryghusets hjemmelavede snaps, som alle er udviklet af køkkenets kokke med fokus på at være det perfekte match til maden.

Lyder smørrebrød, specialøl og hjemmelavet snaps som noget for jer, står Nørrebro Bryghus klar til at tage imod jer alle dage indtil juleaften.

Foto PR

Vind snaps til hele bordet

På grund af Corona må vi desværre nok glemme alt om at lade raflebægret gå rundt om bordet.

Heldigvis har Nørrebro Bryghus skabt en virtuel udgave, hvor I kan vinde snaps til hele bordet under middagen – terningen er blot skiftet ud med en QR-kode.

”Vi håber at ’pakkespillet’ skaber højt humør ved bordene og får den julestemning frem, som vi vist alle har længtes efter,” udtaler Lene Rasmussen.

Hvad: Jul hos Nørrebro Bryghus
Hvor: Ryesgade 3, 2200 København N
Hvornår: Alle dage fra kl. 12-22 indtil juleaften
Hvor meget: Julemenuer til frokost og aften for 395 kr. per person.
Hvordan: Læs mere om frokostmenuen her og aftenmenuen lige her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også