Sæsonen er startet: Julefrokost helt ned til to personer

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Bøf & Ost Foto PR
Bøf & Ost Foto PR

Der går ikke længe før december er over os, og sæsonen for julefrokoster er allerede tyvstartet.

Forsamlingsforbuddet gør det dog svært at holde de store og festlige julefrokoster, som vi er vant til, men det behøver ikke at sætte en stopper for de mindre julefrokoster.

Vi har her samlet et par gode steder, der stadig byder indenfor til en hyggelig julefrokost – også selvom I kun er to personer.


Foto PR

Peder Oxes julefrokost og julemiddag

Tag forbi klassikeren, Peder Oxe, på Gråbrødre Torv til enten en julefrokost med det hele eller en 3-retters julemenu til aften.

Frokostmenuen har alt det, som den plejer og koster 385 kr. pr. person.

Til aften står den på löjrom, stegt landand og risalamande til dessert ligeledes til 385 kr.

Måske der venter en lille mandelgave.

Bestil julefrokost/julemiddag i Peder Oxe lige her


Foto PR

Cap horns økologiske julebord julemiddag

Caphorn i Nyhavn inviterer også indenfor til et klassisk julebord med tre serveringer, der kan nydes helt indtil kl. 22.

Det hele er økologisk og koster 425 kr. pr. person.

Fra kl. 17 af kan I også nyde en 3-retters menu med jordskokkesuppe, landand og risalamande med lun kirsebærsauce til 400 kr.

Book bord til cap horns julemiddag


Foto PR

Nyhavns Færgekros traditionelle julefrokost

Skal du have flere valgmuligheder i Nyhavn, så stil hovedet ind til Nyhavns Færgekro, der også kører en klassisk julefrokost.

Den kommer ad tre serveringer med både sild, fiskefilet, frikadeller, ribbensteg, and og meget, meget mere.

Menuen koster 395 kr. og kan nydes både til frokost og til aften.

Bestil julefrokost i Nyhavns Færgekro her


Foto PR

Zelestes julefrokost

Hos Zeleste i Store Strandstræde er julen også ringet ind, men her har den fået et moderne touch.

Til frokost kan du smage tre af deres retter i mindre størrelser: tatar, laks og anderilette til 225 kr. pr. person-

Om aftenen kører de en 3-retters julemenu med rimmet laks, confiteret andelår og kirsebærsorbet til dessert.

Den kan nydes helt indtil d. 23. december og koster 425 kr. pr. person med mulighed for at til vælge ost.

Bestil julemiddag i Zeleste lige her


Foto PR

Kompassets julefrokost og julemiddag

Hos Kompasset i Nyhavn kan du også både glæde dig til den helt traditionelle julefrokost til 255 kr. pr. person og så en mere luksuriøs julemiddag om aftenen.

Den byder nemlig på hummerbisque, confiteret andelår og panna cotta med kirsebær til dessert.

Aftenmenuen koster 450 kr. pr. person og kan allerede bestilles nu.

Book bord til julemiddag i Kompasset her


Huks Fluks

Julemiddag i Huks Fluks

Hos Huks Fluks på Gråbrødre Torv kan du også nyde en god julemenu om aftenen.

Den kører helt indtil d. 23. december og byder på laks- og havkattatar til forret, andebryst til hovedret og naturligvis en risalamande til at runde af på.

Menuen koster 385 kr. og kan nydes alle aftenener.

Book bord hos Huks Fluks her


Restaurant Bøf & Ost — Photo: Rasmus Flindt Pedersen, (+45) 41604460, rasmus@flindtpedersen.com, www.flindtpedersen.com —

Julemiddag i Bøf & Ost

Velkendte Bøf & Ost på Gråbrødre Torv laver naturligvis også en lækker julemenu og den er på hele fem serveringer.

I kan glæde jer til bl.a. røget ørred, svinerillette, stegt andebryst, ost og cheesecake.

Menuen serveres fra d. 19. november og koster 450 kr. pr. person.

Book bord i Bøf & Ost lige her