Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sjov for hele familien: Nu tændes den ikoniske juleudsmykning i Indre By

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: PR
Foto: PR

Lørdag den 13. november 2021 åbner København officielt som julehovedstad 2021.

Det bliver både fejret med tænding af de traditionelle julelys på Strøget, Købmagergade og Strædet samt på og omkring Kultorvet, og med julede arrangementer for hele familien på Amagertorv og Kultorvet arrangeret af Indre Bys handelsstandsforening, KCC.

Alle aktiviteter er gratis så tag endelig familie og venner med til en hyggelig eftermiddag i Indre By.

Nu tændes julelysene på Strøget. Foto: PR

Mange arrangementer for børn

Centralt placeret i Indre By vil Amagertorv danne rammen om første del af programmet.

Klokken 14.45 vil julemanden og nissemor ankomme til Amagertorv efter en kort sejltur fra Nyhavn til Gammel Strand.

Her venter også en eventyrlig opsætning med en smukt dekoreret hestevogn og englebørn klædt i hvidt arrangeret af Den Levende Julekalender, der tidligere har kunne opleves i Skagen.

Herefter er der underholdning med nissemor, mens julemanden deler juleposer ud til de første 300 fremmødte børn.

Når mørket falder på, vil der være stor fælles nedtælling, hvorefter julemanden og englebørn tænder juleudsmykningen på Strøget, Købmagergade og Strædet – sidstnævnte gade vil år få et nyt udtryk med 80cm store lysende julekugler.

Herefter spiller “Københavns Postorkester” iklædt de velkendte julerøde postuniformer, så glæd dig til velkendte julemelodier, inden festlighederne på Amagertorv slutter hvorefter programmet fortsætter på Kultorvet.

Som noget nyt vil der i år også blive afholdt et julearrangement på Kultorvet, da KCC ønsker at skabe flere hyggelige juleoplevelser i Indre By for byens brugere og borgere, for netop at bidrage til et attraktivt handels- og byliv efter COVID-19 nedlukninger, restriktioner og deraf manglende udenlandske turister i Indre By.

Swingbandet Jack Street spiller swingende julehits, inden julemanden byder velkommen.

Ligesom på Amagertorv vil der på Kultorvet være fælles nedtælling til lysene på og omkring Kultorvet blive tændt dvs. Købmagergade, Rosengården og Frederiksborggade, samt rensdyret på midten af torvet.

Efter lysene er blevet tændt vil Jack Street igen gå på og underholde med dejlig julemusik indtil klokken ca. 17.15.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også