MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Magi for enden af vindeltrappen: Kom til julemarked på toppen af Østerbro

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Julemarked hos ØsterGro. Foto: PR
Julemarked hos ØsterGro. Foto: PR

I weekenden 16. og 17. december kan du tage elevatoren eller vindeltrappen op til ægte julemagi på Østerbro.

Tagfarmen ØsterGro holder igen i år julemarked i deres helt særlige omgivelser, og det foregår såvel nede på jorden som oppe i højden.

Markedet foregår både på tagfarmen og i gården, og I vil kunne forsyne jer med gode, lokale og økologiske lækkerier, grøntsager, frø og drikkevarer, smukke og nyttige sager, bøger og meget mere.

Foto PR, Facebook

Boder og julemad

I gården kan du besøge boder og købe årets økologiske juletræ – eller tage en svingom om et af deres.

Bevæger du dig op på taget, møder du endnu mere julestemning.

På toppen kan du hilse på søde høns og kaniner og nyde de grønne omgivelser til smagen af en portion vegetarisk mad, en sød juletreat og hjemmelavet æblegløgg fra Gro Spiseri.

For de mindste er der gratis pandekager over bål.

Julemarkedet er åbent fra klokken 11 til 16 begge dage, og der er gratis adgang.

Læs mere på Facebook her.

Hvad: Julemarked hos ØsterGro
Hvor: Æbeløgade 4, København Ø
Hvornår: Lørdag d. 16. og 17. december 2023 kl. 11-16

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien