ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tiltrækker tusindvis: I weekenden kan du se Danmarks længste juleoptog

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt

New York har en Thanksgiving-parade. København har juleoptoget på Amagerbrogade.

Nok er der størrelsesforskel, men følelsen af fællesskab og højtidshygge er mindst lige så stærk i postnummer 2300.

Igen i år vender det mere end 1 km lange optog tilbage, og også denne gang forventes det at blive et stort tilløbsstykke.

Tidligere har mere end 60.000 tilskuere fundet vej til Amagerbrogade for at se paraden, og det er derfor en smart ide at komme i god tid, hvis du vil se med.

Disney-figurer og julestemning

Juleoptoget på Amagerbrogade er Danmarks længste og finder sted lørdag 26. november, og traditionen tro begynder det klokken 16.03.

Starten går på hjørnet af Amagerbrogade og Gyldenrisvej, hvorefter festlighederne bevæger sig mod slutdestinationen Christmas Møllers Plads.

Når du skal opleve juleoptoget, kan du samtidig se Amagerbrogades nye guirlander, så det bliver svært ikke at komme i julestemning.

Du kan roligt tage ungerne med, for de vil med garanti få julelys i øjnene, når alt fra pigegarder til veteranbiler, nissebørn, tegneseriefigurer og andet godtfolk marcherer forbi.

Som noget særligt vil der denne gang også være Disney-figurer med i optoget.

Det er ganske gratis at opleve det store juleoptog.

Hvad: Juleoptoget på Amagerbrogade
Hvor: Starter på hjørnet af Amagerbrogade og Gyldenrisvej
Hvornår: Lørdag 26. november 2022 kl. 16.03

Del artikel