Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kan følge i stormagasins fodspor: Kæmpe juletradition i København er i fare

Af Michael Qureshi
Nu tændes julelysene på Hotel D'Angleterres facade. Foto: PR
Nu tændes julelysene på Hotel D'Angleterres facade. Foto: PR

Det har været en storslået tradition i årtier.

Ingen jul i København uden at Kongens Nytorv nærmest er oplyst af Hotel D’Angleterres flotte julebelysning.

Hvert år når lysene tændes plejer det også at samle tusinder af københavnere i alle aldre, som får hele byen til at summe af liv.

Men den er i stor fare for at blive droppet i år.

Stormagasinet Salling med stormagasiner i Aarhus og Aalborg valgte i går at trække stikket på deres gigantiske julebelysning, som alle år har været en lige så stor tradition som med D’Angleterre i København.

Det gjorde man ovenpå gårsdagens pressemøde med regeringen, som opfordrede danskerne til at tænke sig om, når man bruger strøm og andre energikilder.

Overvejer at droppe julebelysning

Nu overvejer D’Angleterre det samme.

“Det er klart, at vi nu revurderer, om vi skal have selv den nedskalerede julebelysning på baggrund af dagens udmelding,” lyder det fra Signe Thorup, pr-manager på Hotel D’Angleterre, til B.T.

Man ønsker ikke at julebelysningen bliver en belastning for københavnerne.

“Hele tanken bag julefacaden er at bidrage til den hyggelige julestemning i byen. Det har altid været vigtigt for os at bidrage til vores lokalmiljø,” fortæller hun til B.T.

Der er dog stadig langt fra D’Angleterres oprindelige julebelysning, hvor man beklædte hele facaden til de planer man i forvejen har i år.

Men der er nu stor sandsynlighed for, at det ikoniske hotel forbliver mørkt på facaden julen over.

Del artikel

Andre læser også