Kæmpe efterspørgsel: Justin Timberlake tilføjer ekstrakoncert i København
I sidste uge blev det annonceret, at den amerikanske stjerne Justin Timberlake kommer til København.
Som et led i den store “The Forget Tomorrow World Tour” gæster Justin Timberlake Royal Arena på Amager 29. august.
Grundet stor efterspørgsel tilføjes nu en ekstrakoncert.
Den kommer til at finde sted dagen efter – altså 30. august 2024.
Det oplyser Live Nation i en pressemeddelelse.
Det officielle billetsalg til begge shows starter i morgen fredag 1. marts kl. 10.00.
Justin Timberlakes turné inkluderer nu hele 68 shows på verdensplan, og de spænder fra april til december i år.
I Nordamerika er 22 shows allerede udsolgt, og over 550.000 billetter er solgt til de amerikanske shows.