ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

I historiske rammer: Kendt kæde har åbnet Københavns måske mindste kaffebar

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Original Coffee i Jorcks Passage. Foto: PR
Original Coffee i Jorcks Passage. Foto: PR

Jorcks Passage besøges årligt af mere end fire millioner mennesker, og blandt dem er en del nok kaffetørstige.

Så er det jo godt, at en af byens helt store kaffe-pushere nu er at finde i den historiske passage midt i København.

Bag lågerne i et hjørne i Jorcks Passage lå indtil for nylig den lillebitte kaffebar Jack’s Hole In A Wall, men den er nu lukket, og Original Coffee er i stedet rykket ind.

Mandag morgen 21. november blev de første kopper med varm kaffe langet over den lille disk i det, der måske er Københavns mindste kaffebar.

Kaffe og bagværk

Hos Original Coffee i Jorcks Passage kan man forsyne sig med latte, americano og lune og kolde drikke samt bagværk.

Det fås to-go, men man kan også vælge at tage plads ved et af de få caféborde, som kaffebaren har i passagen.

Fremover kan du besøge mini-kaffebaren alle ugens dage fra morgen til sen eftermiddag.

Jack’s Hole In A Wall, som tidligere holdt til bag lågerne, er fortsat at finde på adressen Georg Brandes Plads 2.

Del artikel