Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fest som i 1920’erne på Frederiksberg: Ekstravagant dinnershow vender tilbage

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Find din fjerboa, dansesko og monokel frem.

Den 3. og 4. november er der kæmpe 1920’er-fest i Brøndsalen i Det Kgl. Haveselskabs Have, og du er naturligvis inviteret med.

Glæd dig til en fest, som i de brølende 1920’ere med både 4-retters menu, vinmenu, bar og underholdning.

I historiske omgivelser

Omgivelserne findes nok ikke meget smukkere end den gamle brøndsal i Det Kgl. Haveselskabs Have.

Den fredede bygning fra 1885, som er tegnet af arkitekt P.C. Bønecke, der også har tegnet Palmehuset i Botanisk Have, blev oprindeligt brugt til borgerskabets indtagelse af stedets særligt sunde kildevand. 

Foto PR

Brøndkuren foregik tidligt om morgenen og blev efterfulgt af en promenade i haven.

I dag lægger den historiske bygning primært lokaler til smukke udstillinger, receptioner og skønne fester.

Dette efterår kan du drømme dig tilbage til 1920’erne, når Jakob Mielcke (manden bag gourmetrestauranten Mielcke & Hurtigkarl) og Zirkus Orchestra igen inviterer til Dinner & Show.

Aftenen starter kl. 18.30 med snacks og champagne, før måltidet fortsætter ved bordene.

Her foregår seating ved blandede 8-mands borde.

Mielcke & Hurtigkarl sørger for en lækker 4-retters koncertmenu med snacks, aperitif og vinmenu, mens Zirkus Orchestra sørger for verdensklasse underholdning.

Billetprisen for det hele er 2.300 kr. per person, og du kan svinge hofterne helt indtil kl. 01.

Foto PR

Både med og uden udklædning

Når der inviteres til kæmpe dinnershow på Frederiksberg, så skal der festes som i 1920’erne.

Det sker selvfølgelig med dans, musik, drinks og masser af god underholdning!

Du er naturligvis velkommen til at gå all-in med udklædning i ekstravagant Gatsby-stil, men det er ikke et krav.

Måske der dog kan være en god grund til at finde pailletkjolen frem.

Der uddeles nemlig begge aftener et gavekort til Restaurant Mielcke & Hurtigkarl for 2 personer til de to personer med bedste 1920’er-outfit – og det vil man da gerne vinde.

Køb billet til festen med middag lige her.

Hvad: The Dinner & Show hos Mielcke & Hurtigkarl 
Hvor: Det Kgl. Haveselskabs Have, Frederiksberg
Hvornår: Fredag 3. og lørdag 4. november 2023 kl. 18.30-01

Del artikel

Andre læser også