Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe forvandling på Kongens Nytorv: Magasin smider over 100 millioner i ikonisk stormagasin

AW20_forside_content_banner_forretninger
Nu er der kæmpe forandringer på vej i Magsin. Foto PR

Det har ligget midt i København i mere end 150 år.

Generationer har købt julegaver, parfume, tøj og meget andet bag den karakteristiske facade på Kongens Nytorv.

Men nu skal der ske noget stort indenfor.

Magasin har sat gang i en omfattende forvandling af sit flagskib og vil over de kommende fem år investere mere end 100 millioner kroner i stormagasinet.

Arbejdet er allerede begyndt.

Og når det engang er færdigt, skal både indretning, teknologi, rulletrapper, service og måden, kunderne bevæger sig gennem huset på, være forandret.

Alt sammen mens Magasin fortsat holder åbent.

59.000 kvadratmeter skal have en tur

Det er ikke nogen lille københavnerbutik, der nu skal moderniseres.

Magasins bygninger på Kongens Nytorv har et samlet bruttoareal på knap 59.000 kvadratmeter.

Og der er stadig masser af mennesker, der finder vej indenfor.

I 2025 havde forretningen mere end 7,1 millioner besøg, og indtil videre i år er kundetrafikken steget med knap syv procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Magasins samlede omsætning steg samtidig med tæt på 10 procent i det seneste regnskabsår.

Alligevel mener stormagasinet ikke, at man bare kan læne sig tilbage.

“Vi oplever stigende kundetrafik på Kongens Nytorv, samtidig med at Magasin samlet vokser. Men relevans er ikke noget, vi kan tage for givet,” siger Frederik G.G.G. Nielsen, Retail Director i Magasin, i en pressemeddelelse.

“Kunderne skal have en grund til at vælge os, bruge tid hos os og komme igen. Derfor investerer vi nu markant i vores vigtigste forretning og i det, der skal gøre Magasin relevant mange år frem,” fortsætter han.

Alle rulletrapper skal skiftes

De mere end 100 millioner kroner skal kunne mærkes flere steder i huset.

Alle rulletrapper skal udskiftes, og teknologien i stormagasinet skal moderniseres.

Den personlige betjening skal samtidig være mere synlig. Magasins personlige shoppere bliver derfor flyttet ud i selve forretningen frem for at være gemt væk fra den almindelige kundestrøm.

Der bliver også arbejdet med samspillet mellem nethandel og det fysiske stormagasin.

Det er allerede et område i vækst.

Køb online og hent i forretning på Kongens Nytorv er steget med 33 procent indtil videre i år sammenlignet med samme periode sidste år.

Magasin håber samtidig, at ombygningen kan gøre plads til nye koncepter og brands.

I dag findes mere end 1.200 brands i stormagasinet på Kongens Nytorv.

Begyndte på Kongens Nytorv i 1871

Selvom der skal forandres meget, er historien svær at komme udenom.

Magasin har haft forretning på Kongens Nytorv siden 1871.

I 1893 blev det gamle Hotel du Nord erstattet af bygningen, som stadig danner rammen om stormagasinet.

Det er langt fra første gang, at huset bliver moderniseret.

I 1952 gennemgik Magasin en stor forandring med blandt andet nye etager, elevatorer, rulletrapper og en selvbetjeningsafdeling.

Den historie er også blevet taget med ind i arbejdet med den nye udgave af stormagasinet.

“1952 er interessant, fordi man tog nye idéer og ny teknologi ind og lod dem ændre den måde, kunderne brugte Magasin på. Magasin fornyede sig for at være relevant for sin tid,” siger Britta Smits, museumsinspektør på Magasin du Nord Museum.

“Den samme bevægelse kan man genkende flere steder i husets historie.”

Stueetagen er allerede i gang

København skal ikke vente fem år på at se de første forandringer.

Arbejdet er allerede begyndt i stueetagen.

I 2027 bliver det dameetagens tur, hvorefter ombygningen fortsætter etape for etape gennem huset.

Stormagasinet vil holde åbent under hele transformationen.

“Vi definerer fremtidens stormagasin gennem det, vi udvikler nu. Vi investerer ikke kun i bygningen, men i den måde, kunderne oplever og bruger Magasin på,” siger Frederik G.G.G. Nielsen.

Så det gamle stormagasin bliver stående på sin velkendte plads ved Kongens Nytorv.

Men indenfor kommer meget til at se anderledes ud.

Fakta

Hvad: Omfattende transformation af Magasin på Kongens Nytorv

Investering: Mere end 100 millioner kroner

Periode: Fem år

Størrelse: Knap 59.000 kvadratmeter bruttoareal

Besøgende: Mere end 7,1 millioner besøg i 2025

Brands: Mere end 1.200

Arbejdet: Er begyndt i stueetagen

Næste etape: Dameetagen i 2027

Blandt ændringerne: Nye rulletrapper, moderniseret teknologi, ændrede fysiske rammer og mere synlig personlig rådgivning

Historie: Magasin har haft forretning på Kongens Nytorv siden 1871

Under ombygningen: Stormagasinet holder åbentFakta

Hvad: Omfattende transformation af Magasin på Kongens Nytorv

Investering: Mere end 100 millioner kroner

Periode: Fem år

Størrelse: Knap 59.000 kvadratmeter bruttoareal

Besøgende: Mere end 7,1 millioner besøg i 2025

Brands: Mere end 1.200

Arbejdet: Er begyndt i stueetagen

Næste etape: Dameetagen i 2027

Blandt ændringerne: Nye rulletrapper, moderniseret teknologi, ændrede fysiske rammer og mere synlig personlig rådgivning

Historie: Magasin har haft forretning på Kongens Nytorv siden 1871

Under ombygningen: Stormagasinet holder åbent

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.