Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tip til din weekend: Kæmpe ginfestival indtager atter København

Af Mathilde Mågård Hansen
Gin Festival København PR Foto
Gin Festival København PR Foto

Weekenden er lige om hjørnet, og MigogKbh er traditionen tro klar med din faste weekendguide.

Find alt fra fastelavnssjov for hele familien til festivaler med både lys og procenter i.

God weekend!


Arkivfoto

Copenhagen Gin Fest i Lokomotivværkstedet

Et 10.000 kvm. rent gin paradis er hvad dig møder dig, hvis du lægger vejen forbi Lokomotivværkstedet i weekenden.

De lægger traditionen tro lokaler til muligvis verdens bedste gin fest, og der er stadig ledige billetter.

Der bliver igen god plads og tid til fordybelse ved de 43 stande, og arrangørerne satser også på at kunne præsentere op imod 450 forskellige gin og den uundværlige tonic – selvfølgelig.

Billetterne koster 335 kr. plus gebyr og kan købes lige her.

Hvad: Ginfestival
Hvor: Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A, 2450 København SV
Hvornår: Fra torsdag d. 24. kl. 18.30 til lørdag d. 26. februar 2022 kl. 21.30
Hvor meget: 335 kr. plus gebyr
Hvordan: Køb billetter lige lige her


Foto: PR, Frilandsmuseet

Fastelavn for børn

Frem med kostumer, køller og tønder!

Nu skal kattekongerne og kattedronningerne findes!

Søndag 27. februar er det fastelavn, og det markeres med sjove løjer og aktiviteter flere steder i København.

Vi guider til seks festlige fastelavnsarrangementer, som du kan tage dine udklædte unger med til lige her.


Foto PR

Shuffleboard tunering

På lørdag åbner Cocks and Cows en ny shuffleboard bar på Amagerbrogade, og det fejrer de med en stor turnering.

Her kan du og dit hold på op til fire personer tilmelde jer turneringen og konkurrere om vilde præmier – blandt andet et helt års forbrug af burgere på Cocks & Cows Amager til hele holdet.

Der bliver rig mulighed for at hygge med holdet mellem kampene med bl.a. Happy Hour på Heineken og udvalgte cocktails.

Hvad: Cocks and Cows åbner shuffleboard bar på Amager med kæmpe turnering
Hvor: Amagerbrogade 37, 2300 København S
Hvornår: Lørdag d. 26. februar 2022 fra kl. 13-01
Hvor meget: Tilmelding er gratis
Hvordan: Tilmeld dig her


Foto: PR, Fasangården

Fastelavn for voksne

Til de fleste fastelavnsarrangementer i byen må de voksne nøjes med at kigge på, mens ungerne tæsker løs på tønden og mæsker sig i søde sager.

Men på Frederiksberg er der snart fastelavnsløjer kun for voksne – med tøndeslagning, bobler og balkanband vel at mærke.

På Fasangården i Frederiksberg Have kan man kl. 15.30 med en fadøl i den ene hånd og en kølle i den anden deltage i tøndeslagning, mens et balkanband sørger for musikken.

Når klokken slår 17.00, rykker fastelavnsselskabet indenfor og går om bord i en særlig udgave af Fasangårdens populære søndagsmiddage bestående af snacks, bobler og tre retter, der serveres på delevenlig vis midt på bordet.

På Fasangården opfordrer arrangørerne alle voksne, som elsker at klæde sig ud, til at give den fuld gas med kostumerne.

Har du altid drømt om at klæde dig ud som Disney-prinsesse, rockstjerne, astronaut eller noget hele fjerde, har du altså chancen nu.

Det er ikke et krav, at man kommer udklædt, men det gør helt sikkert aftenen sjovere.

Hvad: Fastelavn for voksne
Hvor: Fasangården, Søndre Fasanvej 73, Frederiksberg
Hvornår: Søndag 27. februar 2022 kl. 15.30
Hvor meget: Prisen er 395 kroner og inkluderer tøndeslagning, øl, snacks, bobler og tre deleretter.
Hvordan: Arrangementet er kun for voksne, og billetter kan købes i forsalg her.


Interaktive værker kan aktiveres af festivalgæsterne. Her på Bryghuspladsen ved BLOX.
Photonic Empathy af Lumus Instruments. Foto PR

Copenhagen Light Festival

I weekenden er det sidste chance for at opleve den lysende festival i København, der sidste år var Danmarks mest besøgte.

Ligesom sidste år er hele molevitten ganske gratis, og der er i år endnu flere værker at gå på opdagelse i blandt.

Du kan finde kortet over årets lysfestival lige her eller via deres app.

På kortet finder du al info om både værkerne i lyd og tekst, officielle serveringssteder, lys-skattejagt, toiletter mm.

Læs mere om årets lysfestival her.

Der er lys i værkerne indtil til d. 27. februar kl. 23.

Del artikel

Andre læser også