Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

27.000 løber i byens gader: Sådan påvirkes trafikken af kæmpe event

Af Michael Qureshi

Når verdenseliten og 27.000 løbere skal deltage til CPH Half søndag d. 17. september, vil det have indflydelse på, hvordan trafikken afvikles i de berørte bydele.

Og da start- og målområdet i år er flyttet til Frederiksberg, kommer det populære løb til at påvirke bydelen anderledes end tidligere.

Det skriver Sparta Atletik & Løb i en pressemeddelelse.

Arrangørerne anbefaler, at man orienterer sig på løbets digitale trafikunivers, hvor man blandt andet kan finde et interaktivt kort.

Her kan man få et nemt og hurtigt overblik over, hvor man finder de mange forskellige gangpassager, kørselsveje, krydsningspunkter og meget mere, som er lavet for at gøre det så let og gnidningsfrit som muligt for naboer og tilskuere at bevæge sig rundt i byen.

Det interaktive kort kan tilgåes på map.cphhalf.dk.

Løbet er totalt udsolgt

Derudover anbefaler arrangørerne, at man besøger www.cphhalf.dk/trafikinformation, hvor man kan læse meget mere om, hvordan løbet påvirker trafikken på Frederiksberg og i København.

“Det er altid en kæmpe begivenhed, når et af verdens hurtigste halvmaraton finder sted i København.

Det gælder ikke mindst i år, hvor løbet er totalt udsolgt med 27.000 deltagere.

Vi anstrenger os som altid for at gøre byen så fremkommelig som mulig, men vi anbefaler også, at man tager afsted i god tid, og at man orienterer sig på vores hjemmeside.

Især det interaktive traffikkort giver et hurtigt og godt overblik for tilskuere og beboere langs ruten,” lyder det fra den administrerende direktør for arrangørerne, Dorte Vibjerg.

Mens flere busruter på dagen vil være omlagt, så er Metro, S-tog og regionaltog ikke berørt af arrangementet.

Især Metroen, som CPH Half samarbejder med, er en god mulighed for at komme rundt eller på tværs af ruten under hele eventen.

Del artikel

Andre læser også