Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe loppemarked og billige fadøl: Halvandet inviterer til skøn søndag på Refshaleøen

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR
Kæmpe loppemarked og billige fadøl på Halvandet
Kl. 11.00 - 17.00 / Amager

Et godt røverkøb og en billig fadøl til lyden af god musik.

Bliver den søndag så egentlig meget bedre? Ikke rigtigt, vel?

Begge dele kan du finde hos Halvandet på Refshaleøen, når de inviterer til kæmpe loppemarked med over 30 private boder, DJ, grill og en billig fadølsbar i næste weekend.

Arkivfoto

Gør et kup

Loppemarkedssæsonen går snart på hæld, men skal du også have det sidste med, så er der god grund til at kigge forbi Halvandet på Refshaleøen søndag d. 19. september.

Her skruer de nemlig op for de gode søndagsstemning med grill, DJ og billige fadøl, mens du samtidig kan gøre et godt kup.

Halvandet får besøg af over 30 private boder, der disker op med både nyt til gaderoben, køkkenskabene og alverdens andre sjove dimser.

Loppemarkedet får kun besøg af private stande, så her er altså god mulighed for at gøre både et godt og helt unikt køb.

Arrangementet foregår halvt ude/halvt indenfor, så du er dækket fint ind i tilfælde af dårligt vejr.

Halvandet kommer derudover også selv til at sælge ud af deres store udvalg af service til ekstra skarpe priser.

Foto PR

Skuer op for den gode stemning

Det store loppemarked er dog ikke de eneste gode sager, der finder sted på Refshaleøen.

Halvandet fyrer nemlig op for grillen og den billige fadølsbar, så du hverken går tørstig eller sulten derfra.

Traditionen tro er der også sørget for DJ, som sætter de helt rigtige toner på og sørger for den gode stemning.

Der er gratis adgang til loppemarkedet, og det varer fra kl. 11-17.

Hvad: Loppemarked og søndagsgrill på Halvandet – Læs mere her 
Hvor: Refshalevej 325, København K
Hvornår: Søndag d. 19. september 2021 fra kl. 11-17
Hvor meget: Gratis adgang

Del artikel

Andre læser også