Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tusindvis af deltagere: Kæmpe motions-event for kvinder vender tilbage

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, Ladywalk
Foto: PR, Ladywalk

Spadsere, vandre, slentre eller blot gå.

Kald det, hvad du vil.

De seneste år er masser af københavnere blevet vilde med at sætte den ene fod foran den anden og begive sig ud i naturen, parker og flotte landskaber til fods.

Er du en af dem, der holder af at tage en lang gåtur i godt selskab, så er der god grund til at sætte kryds i kalenderen mandag 22. maj.

Her afholdes den store motionsbegivenhed Ladywalk for 22. gang 14 steder i landet, og du og veninderne kan spadsere med på turen her i København.

Vælg mellem to ruter

Ladywalk skydes i gang på Tiøren på Amager klokken 18.30, hvorefter de mange deltagere går af sted ud på ruten.

Man vælger selv, om man vil gå 3, 7 eller 12 kilometer, og man kan deltage alene eller sammen med veninderne.

Ladywalk støtter ikke bare en men to gode sager, hvilket vil sige, at overskuddet fra arrangementet går til Hjerteforeningen og Endometriose Foreningen.

Deltagelse koster 170 kroner per person. Man kan også tilmelde sig på dagen – så koster billetten 210 kr.

Køb billet og læs mere her.

Hvad: Ladywalk
Hvor: Tiøren, Amager Strandpark
Hvornår: Mandag den 22. maj 2023

Del artikel

Andre læser også