MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Store fadøl, schlagermusik og lederhosen: Kom med til kæmpe oktoberfest

Af Mathilde Mågård Hansen & Maise Molberg
Nu er det ved at være tid til kæmpe oktoberfest på Amager. Foto: PR
Nu er det ved at være tid til kæmpe oktoberfest på Amager. Foto: PR

Inden længe løber der en kæmpe fest af stablen på Amager.

Det er naturligvis den store oktoberfest på Femøren, der i 11 år har samlet 6000 gæster årligt i det store telt.

Nu er de snart klar til at gentage succesen, og der er lagt i kakkelovnen til et brag en aften med et tysk liveband, der spiller tyrolermusik, , stor og flotte fadøl, autentisk udklædning og et køkken, der serverer retter som bratwurst med saurkraut, pretzel og schnitzel.

I år finder festen sted fra d. 19 til d. 21. september, og du kan selv vælge, om du vil komme alle tre dage eller nøjes med en enkelt.

Alle MigogKbh-læsere er endda så heldige at få en gratis bratwurst in brot på åbningsdagen torsdag den 19. september. (entré ikke inkluderet)

Alt du skal gøre er at besøge denne hjemmeside, lægge bestillingen i kurv, indtaste navn og e-mail og wupti – så er der bratwurst in brot på huset!

En gennemført fest

De fleste af os har prøvet at være til en halvfesen temafest – men det bliver der altså ikke noget af her.

Oktoberfesten på Femøren er nemlig kendt for en være en af byens mest gennemførte fester.

I baren serveres der både øl, cider, soft drinks og rød-, hvid- og rosévin, og både øl og cider kommer i de kendte, store krus på en halv eller en hel liter. Skål!

Som noget nyt i år, har de sørget for et food corner, hvor du kan købe bratwurst – men husk at den første er på husets regning for alle MigogKbh-læsere.

Der er altid festlig stemning til Københavns oktoberfest. Foto: PR

Lederhosen, tyrolerkjoler og schlagermusik

Til at skrue ekstra op for stemningen kommer der et live tysk band, der spiller super stemningsmusik og sange du kender og kan synge med på.

Retningen er moderne tyrolermusik, og stemningen forventes at blive så festlig, at det er svært ikke at danse på bænkende i løbet af aftenen.

I bandets pauser overtager forskellige DJ’s musikken og spiller alle de kendte schlager sange.

Som prikken over i’et plejer ca. 70% af gæsterne at komme udklædt til Københavns Oktoberfest.

Man bestemmer helt selv, om man vil gøre det samme, men er du frisk på at hoppe i et par lederhosen eller en tyrolerkjole, så hjælper arrangørerne gerne med det (udklædning er ikke et krav).

De både sælger og udlejer flotte kostumer i souvenirboden under arrangementet, så du ikke behøver at tænke på det inden.

Foto PR

Entré i døren koster 50 kroner, og hvis du går efter den fulde oplevelse med entré, pladsreservation, 1 liter øl og 1 liter Underberg, skal du af med 250 kroner.

Torsdag er der rabat for studenter og lørdag er en ekstra lang festdag fra kl. 14-00.

Hvis du gerne vil sidde længst foran, er det en god idé at skynde sig at købe billet.

Arrangørerne fylder nemlig på forfra i den rækkefølge, billetterne er bestilt.

Du kan se alle billet-pakkerne til Københavns vildeste oktoberfest her, hvor du også kan købe billet.

Læs mere om Københavns Oktoberfest og finde al praktisk information på deres hjemmeside.

Hvad: Københavns Oktoberfest 2024
Hvor: Femøren Amager Strandpark, Amagerstrandvej
Hvornår: Torsdag den 19. september kl. 17-23, fredag den 20. september kl. 16-00 og lørdag den 21. september kl. 14-00

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien