Smag over 100 forskellige slags: Kæmpe roséfestival rykker snart ind i København


Nu er der ikke længe til, at landets største roséfestival igen indtager Hovedstanden.
For fredag den 24. og lørdag den 25. juni er der atter Copenhagen Rosé Festival, og det bliver i år hos The Plant på Amager.
Det er fjerde gang, at festivalen finder sted, og efter en komplet udsolgt festival sidste år er arrangørerne i år klar med et endnu større setup.
For alle der elsker rosé
Copenhagen Rosé Festival er for alle, der elsker rosé, og er en oplagt mulighed for at skyde rosé-sæsonen i gang på bedste manér.
En entrébillet til Danmarks største roséfestival koster 359 kroner, og det er inklusiv et smagekort à 10 smagninger, en festivalplakat og et lod i rosékonkurrencen.
Hver session varer to timer, hvor man kan gå på opdagelse i roséens verden, mens man nyder sommersolen og de lyserøde dråber i de fantastiske omgivelser.
I løbet af festivalen vil det nemlig være muligt at smage sig igennem nye som gamle favoritter fra de forskellige vinudstillere, som tilsammen vil have over 100 forskellige rosévine med.
Derudover vil der være forkælelse i form af sød musik, lækker mad, ny viden men vigtigst af alt: masser af rosé.

Blev totalt udsolgt sidste år
Teamet bag Københavns største roséfestival glæder sig til at byde velkommen til en verden af rosé, når de igen fylder København med de lyserøde flasker.
“Vi glæder os helt enormt til at invitere roséglade mennesker ind på den største location, vi hidtil har haft, med plads til over 1500 gæster.
Sidste år oplevede vi stor interesse og endte med at have udsolgt begge dage. Derfor har vi udvidet forholdene i år, så vi har plads til alle,” udtaler Founder, Marshoud Dababneh, om årets Copenhagen Rosé Festival.
Læs mere om Copenhagen Rosé Festival og køb billet her.
Hvad: Copenhagen Rosé Festival
Hvor: The Plant, Raffinaderivej 22, 2300 København S
Hvornår: Den 24. og 25. juni 2022
Hvor meget: Pris 359,- for entrébillet (inkl. 1 smagekort à 10 smagninger, 1 festivalplakat, lod i rosékonkurrencen)
Hvordan: Køb billet her