MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Fejrer sommervejret: Kaffebar serverer iskaffe for en 20’er

Af Johanne Damgaard

De er inkarnerede kaffenørder.

Derfor er det ikke bare en hvilken som helst kaffe, du får langet over disken, når du bestiller en cold brew hos Starbucks.

Nej faktisk har den stået og trukket i intet mindre end 20 timer og er blevet brygget af baristaer, der kender til hele historien fra bønnen bliver dyrket, til kaffen bliver serveret.

Når sommervejret kicker ind, som det netop har gjort, plejer der at være rift om den – og Starbucks skal løbe stærkt for at kunne slukke kaffetørsten hos alle de, der valfarter mod kaffebaren.

Hele maj får du den til en 20’er, og hvis du er en ægte kaffe-maniac, der hellere vil have en varm udgave, kører Starbucks også med filterkaffe til samme pris, hvor du kan tilføje mælk uden at skulle betale ekstra.

Til dig, der elsker kaffe

Hvis du knuselsker kaffe, er lige præcis cold brew’en et kæmpe hit.

Den er nemlig meget mere rig på god kaffesmag, end man kender det fra den klassiske islatte, der er mere mælket i smagen.

“Vi sprøjter dem ud, når det bliver godt vejr. På de store dage laver vi rigtig mange klar, så vi har rigeligt. Det handler jo om at forudse det, når den skal trække i så mange timer,” fortæller Malene Svejstrup, der er marketingansvarlig ved Starbucks, Salling Group.

Når du bestiller den, får du en ordentlig badulje af den langtidsbryggede kaffe i et højt glas fyldt med isterninger.

Det ligner næsten 1:1 en kold cola, men her får du altså noget mere koffein for pengene.

Den har den lækreste intense kaffesmag – den er på ingen måder bitter, men er til gengæld smækfyldt med god aroma.

Og så er iskaffen selvfølgelig iskold og perfekt som førstehjælp på de varmere dage.

Happy Hour hver torsdag

Den gode pris på cold brew og filterkaffe er ikke den eneste sommernyhed, du finder hos Starbucks for tiden.

De har netop lanceret et helt nyt koncept, hvor de hver torsdag kører Happy Hour på alle kolde som varme drikke.

“Det er meget atypisk for Starbuck at køre med tilbud, da det, der driver os, er passion, viden og nørderi. Men nu vil vi gerne give noget til vores gæster og fejre sommeren,” fortæller Malene Svejstrup.

Det sværeste er at blive enig med din makker om, hvilken af de utallige lækre drikke, du finder på Starbucks’ menukort, som I skal slubre I jer.

Så snart I er nået til enighed, kan I få to af den samme slags for en pris. Og her har Starbucks altså fem sommernyheder på tapetet.

De har blandt andet fået deres klassiske cold brew i en chokoladeudgave, og som noget helt nyt har de fået en Creme Brulée-kaffe i to variationer – en Frappuccino og en Shaken Espresso. De er begge blandet med brown sugar-sirup og toppet med Creme Brulée-creme.

Herudover vender deres Refresha Mango Dragonfruit tilbage. En lemonadeagtig-drik i de smukkeste farver, som i den grad køler kroppen ned og slukker tørsten.

Kaffebaren holder Happy Hour hver torsdag fra kl. 15-17 i alle caféer.

For at hjælpe dig på vej i det svære valg er Starbucks begyndt at dele smagsprøver på deres forskellige sommerdrikke ud hver dag.

Du kan være heldig at møde baristaerne foran kaffebaren. Og herefter er der ikke langt ind og bestille en stor udgave af din yndlings sommernyhed.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien