Kardemommesnurrer i forklædning: Stor kaffekæde melder sig ind i fastelavnsbollekrigen
Vi kan lige så godt indrømme, at det er mere eller mindre umuligt at komme udenom fastelavnsbollerne nu – og så kan man jo lige så godt gå ’all-in’.
Ved mere eller mindre et tilfælde opdagede vi denne her geniale skabning hos Espresso House, der kombinerer to af vores yndlings spise: Kardemommesnurrer og flødeskum.
Med fin inspiration fra det svenske har den populære kaffekæde delt en vegansk kardemomme- og mandelbolle bagt på surdej i to og herefter fyldt dem med mandelfyld og vegansk flødeskum.
Og den er selvfølgelig hjemmebagt i deres eget bageri.
MigogKbh skulle naturligvis teste, og vi blev bestemt ikke skuffede. Bollen er dejlig svampet, og de går hverken ned på flødeskum eller mandelmasse – mums!
Absolut ikke en dårlig sidevogn når du alligevel henter kaffe hos Espresso House.
Semla snurren koster 35 kr., og du kan finde den på hylden hos alle Espresso House’s caféer.
Hvad: Semla snurrer fra Espresso House
Hvor: På alle Espresso House’s caféer
Hvor meget: 35 kr.