Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Yoga og lidt til: 28-årige Camilla har åbnet et helt specielt yoga-studie i Indre By

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Corona har ført mange (heldige og uheldige) ting med sig, men for mange personer har tiden også åbnet nye døre.

Èn af dem er 28-årige Camilla Vangsgaard, som står bag det nyåbnede yogastudie, KAÍLO yoga, centralt placeret i København.

Hun drømmer om, at skabe et sted hvor både yoga, fællesskabet og en varm atmosfære er i fokus.

Foto PR

Yoga helt tæt på

Camilla har altid haft yoga helt tæt ind på livet.

Både som trofast udøver i mange år og som instruktør de sidste tre år.

”Under Corona-nedlukningen drømte jeg om en mindre hektisk hverdag,” fortæller hun.

“Jeg har arbejdet på projektet siden lockdownen i November, men drømt om mit eget sted i flere år.

Da jeg var lige ved at give op på projektet om mit eget yogastudie, dukkede Badstuestræde op – den chance kunne jeg selvfølgelig ikke lade passere”.

Så med benhårdt arbejde, en hurtig beslutning og en smule held blev Camilla indehaver af sit nye studie, der har fået navnet KAÍLO yoga.

”Jeg brænder for yogaen, og drømmer om at skabe et varmt og indbydende sted, som kan samle folk om yogaen og alt dét som hører sig til.”

Yoga bygger på tillid, og vi vil gerne dyrke fællesskabet.

Jeg har gjort meget ud af at skabe nogle rammer, hvor man gerne vil være. Lige fra duften til indretningen.

Det er vigtigt, at alle sanserne stimuleres,” forklarer Camilla.

Så hos KAÍLO yoga er der altid frisk te på kanden, og de opfordrer alle til at blive hængende, hvis man har lyst til det.

Det handler om yoga – men også lige så meget om en autentisk og rar atmosfære, som man har lyst til at opholde sig i.

Foto PR

Diversitet og tilstedeværelse

Det er Camilla selv, som underviser mange af holdene hos KAÍLO, men derudover har hun også et fast hold af instruktører tilknyttet.

Det lille trofaste team har haft stor betydning for hende.

”Det betyder meget for mig, at vi er til stede.

Har man nogle spørgsmål eller brug for vejledning – så er vi her hele tiden,” fortæller Camilla.

Man behøver heller ikke at være en rutineret yoga-udøver for at besøge KAÍLO – her er plads til alle.

”Vi har en ret stor diversitet i klasserne. Så der er både de meget rolige mindfulness-klasser og de mere aktive, som man kalder flow,” forklarer hun.

”Alle er mere end velkomne, og vi inviterer alle til at kigge forbi og opleve hvad yogaen kan hjælpe med,” slutter hun.

KAÍLO yoga har et sted mellem 3-6 hold hver eneste dag og koster fra 399 kr. om måneden.

Hvad: KAÍLO yoga
Hvor: Badstuestræde 11, kl. 1209 København K
Hvornår: Åbent alle ugens dage
Hvor meget: Fra 399 kr. om måneden eller fra 5 klip for 549 kr. Her er også studierabat
Hvordan: Læs mere og book din første time her

Del artikel

Andre læser også