Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

24. september 2021
Kl. 18.00 - 22.00

5-retters gourmet whiskymiddag

Smagning.com inviterer igen, i samarbejde med Restaurant Romarin, til en spændende gourmet whiskymiddag med fokus på nydelse, fremragende kogekunst og sublim whisky.

Denne gang skal vi under ledelse af Dennis Klindrup fra Smagning.com have en aperitif, efterfulgt af en lækker 5-retters menu med udsøgte whiskyer til, og endelig slutter vi af med kaffe/the – med endnu en fantastisk whisky som avec.

NB: Coronaepidemien har drillet os lidt i planlægningen. Whiskymiddagen VIL blive gennemført, men vi må tage et lille forbehold for justeringer i menu og valg af whisky.

Aperitif
En klassisk whisky drink: Whisky Mac, som består af lige dele skotsk whisky og ginger wine

Forret
Hummer bisque serveret med jomfruhummer haler.
Hertil en sherrylagret Mortlach 15 år fra Gordon & MacPhail.

Mellemret
Røget dyrekølle serveret med rucolasalat, valnødder og rucola pesto.
Hertil skal vi nyde en Kavalan Concertmaster Port Cask Finish fra Taiwan.

Hovedret
Braiseret kalveculotte serveret i whiskycreme og timianstegte portobellosvampe.
Hertil en 34 år gammel Dufftown fra den skotske whiskyhovedstad af samme navn.

Efterret
Udvalg af franske og italienske oste.
Hertil skal vi nyde en Compass Box Hedonism. Hvis du aldrig før har smagt ost og grainwhisky (i dette tilfælde med op mod 30 år gammel grainwhisky), vil du efter denne ret forstå hvad du er gået glip af!

Dessert
Chokoladefondant serveret med hindbær coulis og vanilleis.
Hertil en helt ny 16-års enkeltfadsaftapning fra det nordligste destilleri på Orkney, aftappet specielt for Smagning.com. Chokolade og let røg går aldrig af mode!

 

Finder sted: østerbro