A Colossal Weekend
A Colossal Weekend er en mini-festival midt i København for genrekrydsende og eksperimenterende tung musik.
Hvert år byder festivalen på et omfattende line-up, hvor både etablerede, helt ukendte og dugfriske acts sætter publikum stævne i VEGA og Basement. Den endelige tidsplan inkl. scener annonceres op til festivalen. Hold øje på festivalens officielle hjemmeside.
Du kan blandt meget andet glæde dig til:
Wolves In The Throne Room (US)
En tronsal med ulve er et slot i ruiner. Som samfundets udstødte er ulven et billede på omvæltning, som filosof et ikon på kritisk eftertanke. Vilddyret ulven vækker ængstelse: Hvad laver den dér? Musikken på bandets seneste EP Crypt of Ancestral Knowledge(2023) tilføjer psykedeliske og industrielle dybder til deres atmosfæriske, folk-inspirerede og altid majestætiske black metal. Du inviteres til et musikalsk-hallucinatorisk trip, hvor ulve-regenterne vil genskabe kontakten til fortidernes ubegribelige visdom.
Sugar Horse (UK)
Bandet har vind i sejlene efter udgivelsen af deres legendariske samarbejds-EP Waterloo Teeth, hvor medlemmer fra Heriot, Conjurer, IDLES, Biffy Clyro og mange flere medvirker. Mange opfatter navnet Sugar Horse som en reference til stoffer – måske passende for et band, der lyder som de sidste øjeblikke af en tredages druktur. Sugar Horse svinger vildt mellem mørke/lys, smerte/lyksalighed, helligt/profant og er uforudsigelige og hæmningsløse.
Alpha Du Centaure (FR)
Er en post-rock/blackgaze-kvartet fra Lyon, Frankrig. Det, der begyndte som et helt instrumentalt projekt, er nu blevet et stormfuldt, atmosfærisk kraftværk med postrockens dyder intakte og den melodiske black metals sus og energi som en underliggende styrke. Frankrig har altid leveret varen, når det kommer til disse genrer, og Alpha Du Centaure skuffer ikke.
Spurv (NO)
Fra Norge udgav for nylig Brefjære på Pelagic Records, og albummet er øjeblikkeligt blevet en postrock-klassiker og en seriøs kandidat til “årets plade”. Cinematisk postrock, leveret med energi og passion og præcis den mængde frisk attitude, der får dem til at skille sig ud fra resten. Man kan sagtens høre inspirationen fra pionererne, men deres take på genren er både forfriskende og moderne. Spurv befinder sig i øjeblikket komfortabelt på den nordiske post-rock-trone.
Extra Life (US)
Præsenterer en eklektisk blanding af math- og avant-rock med indflydelser fra kammer- og middelaldermusik. Anført af sanger, guitarist og komponist Charlie Looker – en institution på New Yorks artrock-scene med en baggrund i bands som Zs og Dirty Projectors – viser Extra Life et højt niveau af musikalsk udlængsel og virtuositet. Bandet udgav en række vigtige værker fra 2008 til 2012 og vendte endelig tilbage med Secular Works Vol 2 sidste år. Deres distinkte og unikke tilgang til eksperimenterende musik har altid fascineret os her på ACW, og vi er beærede over at kunne præsentere Extra Life på A Colossal Weekend 2024.
Gaerea (POR)
Formet som en smukt broderet kalligrafi åbner Gaereas udødelige segl en portal til tomrummet, det eneste reelle alternativ til et sammenstyrtet samfund. Deres black metal er en kaotisk hvirvelvind, en sonisk-monolitisk trussel, et dissonant våben, som omfavner håbløsheden. Titlen på deres album, Limbo(2020), benævner ritualets overgangsfase, hvor hierarki og lov er midlertidigt opløst, og hvor menneskets skæbne står åben. På albummet Mirage(2022) anes glimt af håb –en forløsende katarsis måske eller, som titlen antyder, blot luftspejlinger.
BIG¦BRAVE (CAN)
Den canadiske indie metal-trio svinger mellem pinefuld nøjsomhed og forvreden massefylde, lader anspændte atmosfærer i trætte tempi blæse op i stormvinde. Bandets distortion er som et monster, der bukker under for sin egen vægt. Deres seneste album, nature morte(2023), er inspireret af billedkunstens stilleben og hylder forvitringens skønhed. Robin Watties sangstemme er kommanderende og sårbar, hendes gisp skærer gennem de massive lydteksturer. Sangene bevæger sig gennem traumer, håb og underkastelsen af femininitet i alle dens former. ”Det er ødelæggende og forfærdende, det er nedslående alment”.
FANGE (FRA)
Med musikalsk mod og udpræget sans for ubehagelige lyde gøder Fange (fransk for mose) deres sludge-rødder med dødsmetal og brutal industrial. I kæden af vilde udgivelser er kvartetten fra Bretagne på deres seneste udspil Privation(2023) ikke bange for at opbløde lydmursæstetikken med dystre, skønt mere tempererede, elementer fra post-punk og cold wave, hvilket kun øger spændvidden og detaljerigdommen i lyddesignet. Forbered dig på en musikalsk mosevandring. Hvis du vil have fast grund under fødderne, så gå uden om Fange.
LITE (JP)
Lite synger om eventyrlige steder, hvor vi danser med ånder i natten, forlader fortiden som fugle i flugt, hvor vi finder os selv og mindes om, at skønt vi er noget så umiskendeligt små, er vi dog en del af noget så uendeligt stort. Deres kompositioner er progressive og eksplosive, fintformede og følelsesmættede, deres riffs og rytmer er så komplekse, at de bliver helt post-math-rock-poetiske i sig selv.
WITCH CLUB SATAN (NO)
Den norske trio spiller okkult, feministisk black metal med inspiration i punk, jazz og 1980’ernes proto-ekstreme æstetik. Deres metalmusikalske scenekunstprojekt er en heksering, et rituelt rum defineret af den brutale energi og skrigende vokal, der skal til for at ihukomme vores brændte formødre. Et varsel om forandring. Heksenatten er evigt ung, når de voldsomme kvinder river dig ud af din mandede magelighed: Troede du, der var ligestilling mellem kønnene? Tid til at vågne op!
DEERHOOF (US)
Siden 1994 har Deerhoof fra San Francisco prikket til deres egen DIY-hygge med ukomfortable, nye ting, som giver en sound, der er ligeså smuk, som den er skør. Deres seneste album Miracle-Level (2023) har lyrik udelukkende på japansk og er tænkt som et mystisk manifest om kreativitet og tillid som modsvar til masseproduceret vildledelse, tvang og kedsomhed. Det er et avantgardistisk og anti-fascistisk karneval oplyst af stearinlys for fremtidens mirakler.
BRIQUEVILLE (BE)
En aften løb bandet ind i en gammel mand, som fortalte en historie om en søn, der dræbte sin far i indgangen til skolen. Måske den gamle var sønnen selv, hvem ellers gemmer et 70 år gammelt avisudklip om et fadermord? Bandet bærer masker, forener kollektivets kraft i ét ansigtsløst udtryk. Briqueville sætter kreativiteten fri og skaber repetitive elektro-metalliske mantraer, meditative opbygninger, råslebne som årgammelt had.