A World Gone Mad – The War Diaries of Astrid Lindgren

Kom til filmvisning af “A World Gone Mad – The War Diaries of Astrid Lindgren” og efterfølgende talk
Den svenske forfatters unge år under 2. verdenskrig, fortalt gennem hendes egne dagbøger i en smuk og forstandig film om livet, døden og kunsten i krigens skygge.
Astrid Lindgrens elskede fortællinger har leveret stof til drømme hos utallige børn og voksne og er blevet solgt i mange millioner eksemplarer overalt i verden. Men inden Lindgren blev det navn, alle kender og er vokset op med, var hun en ung kvinde i 30’ernes Stockholm, hvor hun – med egne ord – endnu blot var skribent, men ikke rigtig forfatter.
Da tordenskyerne til en ny verdenskrig trækker op i horisonten, ser Lindgren til med fortvivlelse. Og 1. september 1939, hvor Tyskland invaderer Polen, og krigen starter, begynder hun at føre en dagbog, som bliver hendes følgesvend i de mørke år under krigen. I linje efter linje sætter den forstandige Lindgren ord og billeder på sine tanker om livet, døden og og kunstens rolle i krigens skygge.
Lindgrens formative år som forfatter er blevet til netop den elegante og meget menneskelige film, som hun fortjener. Med smukke rekonstruktioner af Lindgrens liv i Stockholm og Skærgården, og samtaler med hendes familie. Og så runder den også historien om, hvordan Pippi Langstrømpe blev til. Den er god – ligesom alle hendes andre historier.
Efter visningen af ‘A World Gone Mad – The War Diaries of Astrid Lindgren’ inviterer vi på en aften, hvor vi debattere, hvorfor vi bliver ved med at tale om åndelig oprustning? Hvad betyder det overhovedet? Og er det vigtigere nu, end nogensinde før?