MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

17. januar 2024
Kl. 08.00 - søn Kl. 20.00

ÅRETS BEDSTE BOGARBEJDE 2023 – EN UDSTILLING

Oplev et udvalg af det bedste danske bogdesign netop nu – mere end 30 bøger i et utal af genrer, størrelser og udtryk

 

I januar og februar kan du opleve et udvalg af det bedste danske bogdesign netop nu – mere end 30 bøger i et utal af genrer, størrelser og udtryk – når BIBLIOTEKET sammen med Forening for Boghaandværk præsenterer udstillingen ’Årets bedste bogarbejde 2023’.

Siden 1934 har Forening for Boghaandværk udvalgt og udstillet det ypperligste inden for dansk boghåndværk som en vedvarende hyldest til bogkunsten, bøgerne og deres formgivere. Nøgleordene er funktion, æstetik og teknisk udførelse når komitéen for Årets Bedste Bogarbejde vurderer samspillet mellem skriftvalg, læselighed, sats, tryk, papirkvalitet og indbinding.

I 2024 er det første gang, BIBLIOTEKET lægger hus til den traditionsrige udstilling og giver hele byens nysgerrige læsere mulighed for at få hænderne i tidens bedste bogdesign. Udstillingen har tidligere været vist på Den Sorte Diamant.

På udstillingen kan du gå på opdagelse i romaner, kunstbøger, digtsamlinger og meget andet og bladre dig igennem de smukkeste, mest vellykkede, mest særprægede og mest interessante bud på, hvordan en bog skal se ud og hvad den skal kunne. Mærk papiret, duft til tryksværten, se på typografien. En bog er mere end den tekst, den indeholder – en bog er også en sanseoplevelse, en brugsgenstand og et designobjekt.

Kataloget til årets udstilling er skabt af Studio Atlant, og er ganske gratis at tage med hjem.

Udstillingen er gratis at besøge i BIBLIOTEKETS åbningstid og løber fra 17. januar til 3. marts 2024.

 

Finder sted: Biblioteket / Nordvest