Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

26. januar 2023
Kl. 18.00 - 19.30

AfterDAC: Du drømmer om Thailand. Med fly?

Flyskam, pandemi, inflation og energipriser, der skyder i vejret. Hvordan ser fremtidens rejsemønster mon ud? Kommer vi en dag til at kunne flyve CO2 neutralt – og med god samvittighed?

 

Til denne AfterDAC har vi inviteret administrerende direktør for Københavns Lufthavn, Thomas Woldbye, og tegner, klimaaktivist og tidligere rejsebureau-ejer Anders Morgenthaler til en samtale om fremtidens mobilitet og rejsemønstre. Hvor langt er vi fra at kunne flyve på grønt brændstof? Vil det være muligt i fremtiden at kombinere god samvittighed med rejser til Thailand?

Og hvorfor netop denne tematik som emne for AfterDAC? Forklaringen er, at i den nye aktuelle udstilling Vores arkitektur kan du opleve en stor model af Københavns Lufthavn. Siden 1939 har København haft lufthavn på Amager: Først Vilhelm Lauritzen terminalen, så Terminal 2 og 3 og lige nu er en ny tilbygning under opførelse.

Københavns Lufthavn er sværvægter indenfor persontransport og ekstremt vigtig for Københavns erhvervsliv. Coronapandemien og fokus på CO2udledning har sendt chokbølger gennem flybranchen. Pludselig er tidsforbruget på selve rejsen ikke så vigtig mere. Hvorfor ikke tage toget? Eller hvorfor ikke bare blive hjemme?

Program
– AfterDAC-baren er åben fra kl. 17.30
– Samtale kl. 18.00-19.30 i Salen
– Mulighed for middag i DAC Café fra kl. 19.30
– Omvisning i udstillingen Vores arkitektur kl. 20.00
– DAC lukker kl. 21.00