Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

AIDA I OPERAEN

2. marts 2023
Kl. 19:30 - søn Kl. 21:55
aida_web_1170x720-min-1024x630

Verdis storslåede skæbnefortælling om at forelske sig i sin fjende og krigens utilsigtede ofre.

Verdi er indbegrebet af italiensk opera, og Aida rummer nogle af hans mest populære melodier. Operaen med den berømte triumfmarch er både et storslået og intimt værk om kærlighed i krigens skygge.

Den Kongelige Opera har gennem de seneste sæsoner præsenteret en række Verdioperaer i nye iscenesættelser, og nu er turen kommet til hans ikoniske og berømte værk, Aida.

Et overdådigt og dekadent palads er hovedkvarter for et krigsførende og undertrykkende regime. Her lider krigsfangen Aida i det fremmede fangenskab, som et af krigens mange utilsigtede ofre. Gennem sangen synger hun lyset frem i Verdis skæbnefortælling om krig, undertrykkelse og kærlighed. Som mange af Verdis operaer har Aida både en politisk og en personlig fortælling. Denne nye, markante iscenesættelse af den britiske instruktør Annabel Arden fremhæver den personlige historie om den tilfangetagne Aida, der forelsker sig i sin fjende.

Det Kongelige Teaters 1. gæstedirigent, italienske Paolo Carignani, er født i Milano og uddannet ved Verdikonservatoriet. Med den italienske operatradition i blodet leder han et internationalt solisthold, Det Kongelige Kapel og operakoret gennem de mange musikalske højdepunkter i Verdis opera, blandt andet triumfmarchen og den berømte tenor­arie Celeste Aida.

Aida synges på italiensk med danske overtekster.

Spiller på udvalgte dage i perioden 2. Marts til 30. April

 

Finder sted: Operaen

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.