MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

26. april 2024
Kl. 20.00 - 23.00

Anna Scharling – “Langdistanceløber” release

Oplev Anna Scharling, den talentfulde danske singer-songwriter, når hun for første gang spiller sin nye plade med hele sit band på scenen! Det sker i anledningen af albummet “Langdistanceløber”, som udkommer selv samme dag d.26. april 2024.

 

Med sin nordiske fortolkning af den amerikanske folk-tradition skriver Anna Scharling sange om hverdagens absurditeter og sjælens længsler.

I 2015 udgav hun den selvbetitlede EP Anna Scharling, der hurtigt blev grundlag for hendes udvælgelse til Danish Vibes, SPOT og Uhørt Festival i 2016. Allerede i 2017 var Scharling tilbage; denne gang med debutalbummet Sleeping at the Gates, som den danske musiker tog med sig ud på to Tysklands-turnéer i samarbejde med det tyske bookingbureau Geheimagentur.

Der skulle gå 7 år før Scharling igen blev klar med sit nye album, Langdistanceløber, som er indspillet live i Scharlings forældres hus pa° landet i overordentligt godt selskab med nogle af Københavns allerbedste rock- og jazzmusikere -et i alt syvpersoners band med fuld rytmegruppe, percussion og træblæsere. Sammen har de skabt et kontrastfuld album med stor dybde og inderlighed.

Scharlings imponerende vokal er stadig i fokus, og det er som altid de særegne historier og nøgne sandheder, der skal frem på bordet. Det hele serveres ubesværet i en ekspressiv og eksperimenterende genre, som helt konkret kommer til udtryk via bandmusikere lånt fra delvist Guldimund og Girls in Airports.

 

Finder sted: Krudttønden