MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

16. juli 2024
Kl. 19.00 - 22.00

APHACA Blomstrende øvelokale-musik

Som en mælkebøtte blomstret gennem asfalt kommer APHACA med musik, der vil og skal ud. De fire venner Rumle, Bertram, Bertil og Noah mødte hinanden på Det Frie Gymnasium på Nørrebro i København, og bandnavnet er netop inspireret af den gule plantes latinske betegnelse og Det Fris logo. I en fælles passion for musik skaber de en umiddelbar, tidløs lyd med tekster forankret i ungdommens nerve.

Med udgivelser som Flora Flora og ET AAR UDEN DIG har de ulmet i den danske undergrund. Deres seneste single Til Solen Er Sort er indspillet i det legendariske Gula Studion i Malmø, hvor flere af deres sange har taget form. APHACA er kendt for deres unikke sound, der kombinerer flerstemmigt drengekor, 70’er synthesizere, akustisk guitar og trommer, der lyder som om, de kommer direkte fra øvelokalet.