Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

9. februar 2023
Kl. 20.00 - lør Kl. 21.20

APOLLONIAN BLACKOUT

APOLLONIAN BLACKOUT er et konstant udviklende musikalsk live-værk. En totaloplevelse, der forener koncert, installation og performance.

 

Et dækket bord. Rytmiske hjerteslag. Et transcenderende beat. Her dufter af jord. Rummets grænser er udviskede. Alt føles blødt. Nu træder ceremonimesteren frem. Nogen chanter. Du er ét med alle. Og nu skal du dø. For at genfødes.

APOLLONIAN BLACKOUT er et konstant udviklende musikalsk live-værk. En totaloplevelse, der forener koncert, installation og performance. Med inspiration fra myter, ritualer og traditioner inviteres deltagerne med på en trancelignende rejse, som udfordrer forholdet mellem musik, musikere og publikum. Lydbilledet er bygget op af en blanding af elektroniske og akustiske lyde. Det er repetitivt; en lille melodistump, der varieres, drejes og sendes i kredsløb.

APOLLONIAN BLACKOUT har det transatlantiske ensemble Hess Is More, med den danske multi-instrumentalist Mikkel Hess i spidsen, som omdrejningspunkt. Den musikalske oplevelse iscenesættes af Mikkel Hess, Tue Biering, Christian Friedländer, Dicki Lakha, mens kostumerne skabes af designer Henrik Vibskov.

I dette værk videreudvikler Hess is More deres succesfulde installatoriske koncertformat Apollonian Circles, som har været opført for fulde sale på blandt andet Kunsthal Charlottenborg. Hess Is More er et evigt voksende ensemble af medlemmer fra København og New York, der varierer og udvides fra projekt til projekt.

Publikum både går, står og sidder under oplevelsen.

(Hverdage kl. 20, lørdage kl. 17)

 

Finder sted: Sort/Hvid / Vesterbro