Arkitekturhovedstad: På sporet af dansk arkitektur

København er udnævnt til hele verdens arkitekturhovedstad i 2023. Men hvordan gør en by sig fortjent til den titel? Hvad er de vigtigste kendetegn ved dansk arkitektur? Hvad har tegnet dansk arkitektur siden forrige århundrede? Det undersøger vi på turen: På sporet af dansk arkitektur. Vi kommer også omkring Grundtvig, Jan Gehl og Papirøen. Tag med os ud, og få historien
På turen kommer vi forbi Københavns eneste højskole, Christiansborg og Nationalbanken. Herefter fortsætter vi rundt om Inderhavnen.
Det danske samfund bygger på en høj grad af tillid, lighed, solidaritet, og menneskers mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber og tilgå viden. Det afspejles også i arkitekturen. På turen bliver vi kloge på højskolebevægelsen, velfærdssamfundet, designikoner, Københavns byudvikling, fattigfirserne, byrum, og de nyeste boligbyggerier. Alt det, der har gjort København til, det den er i dag.
Turen giver en indflyvning til København som arkitekturhovedstad med fokus på historien, den blå og grønne by og det gode hverdagsliv.
Tag med på sporet af dansk arkitektur.