Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

19. november 2021
Kl. 17.00 - 20.00

Art of Fundamental Rights – Refshaleøen

Art of Fundamental Rights består af syv kunstværker fra professionelle kunstnere fra hele Europa, der hver især fortolker EU’s charter for grundlæggende rettigheder gennem forskellige kunstarter. Med Art of Fundamental Rights ønsker vi at skabe opmærksomhed omkring vores fundamentale menneskerettigheder gennem kunst, som fortsat er under angreb i flere lande. Udviklingen ser vi over hele verden, også i Europa, hvor autoritære regimer udøver magt overfor minoriteter og sårbare grupper.
Kunst har gennem tiden skabt demokratisk dannelse hos mennesker af alle aldre, fordi det er en formidlingsform, der bidrager til at udbrede og forstærke den almene viden om aktuelle tendenser i vores samfund. Formålet er, at kunstværkerne i Art of Fundamental Rights vil inspirere en bred offentlighed til at interagere i debatten om vores fælles fundamentale rettigheder.
Udstillingen byder på mange forskellige kunstformer og favner et bredt spekter af kundskaber indenfor billedkunsten. De enkelte værker er hver en personlig, kunstnerisk fortolkning af en rettighed, der kan inspirere tilskueren til at forholde sig til og videre-fortolke den bestemte rettighed. Derfor kan alle værker stå alene, og er i sig selv både en kunstnerisk og intellektuel oplevelse. Fælles for alle kunstværkerne er, at de er af høj kunstfaglig kvalitet og at de forstærker de vigtige budskaber og værdier, som charteret er bygget på.
Aftenens program vil bestå af velkomsttaler i den første halve time, og efterfølgende vil der være mulighed for at møde kunsterne og købe værkerne som plakater.

 

Finder sted: refshaleøen