ARTEM inviterer til åbning af Art Fluidity: (un)stability

Kulturplatformen ARTEM overtager OVENPÅ i november måned. Kom og oplev hvad de arbejder med i i perioden!
Art Fluidity er et samarbejdsforløb mellem 4 forskellige kunstnere, der alle arbejder i forskellige medier, som udmunder i en fælles gruppeudstilling: (un)stability
I udstillingen (un)stability arbejder kunstnerne Amanda Kessaris (hun/hende), Johan Jøker Laustsen (han/ham), Julie Lamarche (hun/hende) og Luca Anna Kosina (hun/hende) med henholdsvis cyanotype, lyd, silicium, kodning og kunstig intelligens for at undersøge mediernes stabilitet/ustabilitet samt stabiliteten/ustabiliteten i vores omgivelser og mentale helbred. Alle værkerne undersøger det uendelige spektrum af oppe og nedture, som udgør kernen i tilværelsen. Efter at have studeret lydbølger, humørsvingninger, livscyklusser og miljømæssige ændringer har kunstnerne kurateret en udstilling, der indkapsler alle følelser forbundet med den turbulente vej mod stabilitet.
Om ARTEM
ARTEM er en kultur – og udgivelsesplatform for unge i det kreative vækstlag. Vi arbejder for at skabe en scene og et springbræt for unge, uetablerede kreative, gennem forskellige tværkunstneriske events og ved at skabe fællesskab frem for konkurrence. ARTEM arbejder desuden for at gøre op med elitære tendenser indenfor kunst og kultur, og skabe et rum, der er anti-intimiderende og hvor der er plads til alle uanset køn, seksualitet, etnicitet mm.