Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

ARTIST TALK / CHRISTINE CLEMMESEN

21. februar 2024
Kl. 17:00 - 19:00
ltnwf2gh71m5ochazifl2xrvt583-1024x576

Billedkunstner Christine Clemmesen er aktuel med soloudstillingen Handed to Eyes i Møstings. Den 21. februar kan man opleve hende i en samtale med kunsthistoriker og kurator Tone Bonnén.

Christine Clemmesens kunstneriske praksis afspejler en interesse for forholdet mellem billeder, deres materialitet og rumlige præsentation. Clemmesen tager ikke fotografier; hun skaber dem på en måde, der udfordrer den traditionelle opfattelse af mediet. Gennem en årrække har hun udformet sine fotografiske værker i varierende materialer, hvor unikke rammer ofte tilføjer en ekstra dimension til hendes udforskning af billedets rum. På udstillingen indgår således flere værker, hvor billede og ramme aktiverer hinanden og tilfører betydning og agens, og hvor rummet i selve rammen anvendes til en fortsættelse af kompositionen i billedet. Det er fotografi i et udvidet felt, hvor værkerne vedvarende befinder sig i et poetisk mellemrum mellem billeder og rumlige konstruktioner.

Christine Clemmesen er uddannet fra The Slade School of Fine Art i London samt Glasgow School of Art. Hun har tidligere udstillet på Rønnebæksholm (2022), Vandrehallen (2021), Gæsteværelset hos Tone Bonnén (2021) og Fotografisk Center (2020). I 2022 var hun nomineret til den internationale fotografipris FOAM Paul Huf Award.

 

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.