Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Beaujolais Nouveau på Bouillon

20. november 2025
Kl. 15:00 - 17:00
thumbnail_IMG_9328-768x1024

Den tredje torsdag i november fejrer man i Frankrig altid frigivelsen af den helt unge Beaujolais Nouveau-vin – en dag, der er for franskmændene, hvad J-dag er for danskere.

Sidste år inviterede Bouillon på Frederiksberg på gratis vin og ristede kastanjer foran restauranten. Arrangementet var så stor en succes, at det bliver gentaget i år. Det nye er restauranterne i Aarhus og Odense også med – og kastanjerne er skiftet ud med Bouillons populære gratinerede løgsuppe. Den skal være med til at give deltagerne varmen, da vin-eventen er udendørs.

”Det er jo en gammel og virkelig sjov tradition, som jeg har oplevet flere gange i Paris. Folk står gerne og småfryser lidt, men storhygger med venner og familie. Det er en tradition, jeg virkelig kan godt lide, og det var dejligt at se, hvor godt københavnerne tog imod den. Jeg synes, også traditionen ligger godt i kalenderen – den falder på et lidt tørt sted her i november, som ærligt talt ellers ikke er den mest festlige måned,” siger Torben Klitbo, Bouillon-ejer og initiativtager til eventen.

Han fortæller, at der vil være gang i terrassevarmerne foran restauranterne, men at det alligevel er en god ide at tage vinterstøvlerne på. Igen i år vil arrangementet rent stemningsmæssigt blive rammet ind af sprød, parisisk musettemusik.

 

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.