Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

17. juni 2021
Kl. 20.30 - 22.00

Blue Thursdays” – Dansk Arkitektur Center

Hvad er Blue Thursday
Blue Thursdays i DAC er inspireret af en legendarisk jazzklub Blue Note i New York. Gæsterne vil blive opfordret til at slukke mobiltelefoner, undgå konversation og koncentrere sig om at nyde musikken. Koncerterne er kurateret af Benjamin Koppel og der er mulighed for at opleve jazz-trioer og -kvartetter med de bedste fra det danske jazz-miljø.

Før koncerterne serveres et glas bobler. Da koncertbilletten inkluderer adgang til DAC, er der også mulighed for at tage en tur igennem vores udstillinger inden.

Ønsker I at spise inden koncerterne tilbyder DAC Cafe Torsdagsmiddag fra 19:00. Bobler serveres fra kl. 20.00 og koncerten starter kl. 20.30.

Kristoffer Sonne
Anders AC Christensen
Benjamin Koppel

Det hele begyndte for tredive år siden, da de søgte optagelse på og kom i samme klasse på det rytmiske musikkonservatorium i 1991. Her fandt de hurtigt ud af at de havde samme musikalske mål og forlod alle tre institutionen efter et kort ophold, for at hellige sig videre musikalske studier i udlandet. Og snart blev de blandt de mest eftertragtede og berømmede danske musikere, der har arbejdet med de allerstørste navne både på den danske og den internationale musikscene.

Kristoffer Sonne har bla. arbejdet med Paul McCartney, Sting og James Morrison.
Anders ”AC” Christensen har bla. arbejdet med Paul Motian, Sort Sol og Savage Rose.
Benjamin Koppel har bla. arbejdet med Paul Bley, Joe Lovano og Brian Blade.

Og nu har de tre stjernemusikere så endelig fundet sammen igen i et klaverløst, åbent trioformat, hvor alt kan ske – og gør det!
Musikken trækker på lige dele soul, funk, rock og jazz og bliver båret af de tre eminente musikeres lydhørhed og klangfuldhed, blandet med uforlignelig virtuositet.