Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

4. maj 2024
Kl. 19.00 - 22.00

BODYSLAM! WRESTLING

Oplev den vanvittige stemning til Skandinaviens vildeste wrestling-show!

Mantraet er altid: Folk er falske, wrestling er ægte! 4. maj er BODYSLAM! tilbage i Pumpehuset, hvor du er midt i den vanvittige stemning, når der er øl i hanerne og action i ringen, ringside til Skandinaviens vildeste wrestling-show!

Underholdningsvold fra øverste hylde er en selvfølge i selskab med “Scandinavian Dragon” Aliss Ink, superatleten Carlos Zamora, mestrene indenfor herredouble i sportsunderholdning Sunshine Machine, de festglade Mokaï-makkere RandersPagne, “Sandheden” Peter Olisander og mange flere. Som altid krydret med cremen af internationale gæste-performere, som supplement til den overgearede saga om alle BODYSLAM-favoritterne. Denne gang bl.a. Young Blood på ekskursion fra NJPW.

Wrestling er helt sit eget, og BODYSLAM! har etableret sig som det fremmeste forbund indenfor pseudo-sporten i Skandinavien. Det i takt med at genren vinder mere og mere indpas i det kulturelle landskab. Det store kørekort i øretæver engros kommer frem når den overdrevne action og de karikerede karakterer går helt over gevind i jagten på guld og personlige opgør.

Dørene åbner kl. 19 og vi hopper ud fra toprebet med første kamp kl. 20.

 

Finder sted: Pumpehuset