Børnerave med DJ Thomas Vibe
Hold på hat og briller! Børnerave med DJ Thomas Vibe er tilbage
Det er efterhånden blevet en tradition i Kvarterhuset, at DJ Thomas Vibe fyrer op for verdens sjoveste Børnerave for de 5-12 årige.
Kom med til et brag af en fest, når DJ Thomas Vibe spiller musik, man ikke kan undgå at danse til.
Vibe leverer et energisk ”dj-syng-med-show” med klassiske børnesange i nye udgaver. Han spiller også TikTok- og pophits, så de lidt større børn kan kridte danseskoene og være med.
Forvent larm, skrig og skrål – og måske nogle dansetrin, som du ikke vidste, du kunne!
De seje børn fra Kulturpiloterne står endnu engang i baren og serverer farverige festdrinks til børn i alle aldre. Piloterne vil også stå klar med ansigts-glitterbar. Der er selvfølgelig også en kæmpestor discokugle og sæbebobler…
Arrangementet er en del af Amager Børnemusikfestival 2024:
Børnenes musikfestival indtager Amager i vinterferien med en eventyrlig symfoni af musikoplevelser!
Fra den 8.-18. februar kan hele familien danse sig varme og glade til alle verdens rytmer, skråle højt eller fint til fællessang og skabe farverige kunstværker og instrumenter i værkstederne.