BRØCHNER HOTELS SKRUER OP FOR MUSIKKEN
| Brøchner Hotels præsenterer denne efterårssæson fire stærke koncertrækker på tværs af kædens københavnske hoteller – alle med gratis adgang og åbne for både gæster og lokale. |
| Med TUNE IN på Hotel Ottilia har Brøchner Hotels gennem flere år skabt populære jazzkoncerter i Dipylon Hall den første torsdag i måneden. Sidste år fulgte LIVE SETS på Hotel Danmark med intime indiekoncerter – og nu lanceres to nye serier: SOUND CHECK, der giver plads til upcoming talenter på den danske musikscene på Hotel SP34, og ROOTS på det nye Hotel Hans, hvor musikalsk tradition og rødder sættes i spil med hotellets egen historie. Et særligt fokus denne sæson er at invitere både lokale og hotelgæster til at opleve musikken på tværs af hotellerne. Brøchner Hotels åbner dørene mellem husene, så gæsterne frit kan udforske nye koncertoplevelser – uanset hvilket hotel de bor på. Og det i selskab med lokale københavnere. “Vi vil skabe levende hoteller, hvor gæster og lokale kan mødes omkring musikken. Mange tror, hoteller kun er for dem, der overnatter, men vi vil åbne dørene og skabe ekstraordinære øjeblikke, der binder mennesker sammen,” siger Sinne Fiil Fredslund, CMO i Brøchner Hotels. Alle koncerter er gratis og åbne for alle – og arrangeres på henholdsvis Hotel Ottilia, Hotel Danmark, Hotel SP34 og Hotel Hans hver den første, anden, tredje og fjerde torsdag i måneden. |
LINE-UP EFTERÅR 2025 – FLERE ARTISTER TBA
|